LigbrændingensHistorieDanmark_1931

129 helligedes ved Berøringen med Gudshuset, og fossede som Vievand ned over de nærmeste Grave, der signedes, hver Gang Gud lod det regne!19) Følgen blev, at K irken tog sig disse eftertragtede Gravsteder dyrt betalt; til Gengæld skiftede dette Strøg ikke saa ofte Beboere som Kirkegaardens fjernere liggende Jorder. Hermed stemmer Fun-

Plan (j the Churchjard andBurialsat Hajolfsncs. e sa Coffin. *32^3 Bodij-Clolhinj. Hood. + Cro.ss. ® Runt-Cross. 0 OtherOljccts.

Plan over Herjolfsnes’ Kirkegaard (Tegning. Nationalmuseet).

dene paa den middelalderlige Set. Clemens Kirkegaard i København nøje overens: »I et Bælte paa ca. 15 Fod nærmest Kirken har været lagt Lig een Gang i hver Grav. — Jo længere man kom bort fra Kirken, desto hyppigere er Begravelser fulgt efter hverandre paa samme Sted, og desto dybere er derfor gravet ned i Leret. Ens Vilje og Evne til at betale til K irken under en eller anden Form har vel nok været bestemmende for, hvor langt ude man skulde lægges«.20) I Modsætning til senere Aarhundreders sejge Holden ved Kra­ vet om at blive jordet sydfor Kirken, har Middelalderens Menig-