LigbrændingensHistorieDanmark_1931

128 førelsen af den endnu staaende Domkirke, siden dennes Funda­ menter naar ind over et P a r af Kalkstensgravene. Kirkegaardens ældste Grave gaar da tilbage til Valdemar I’s Tid, siden har den været i uafb rud t Brug i Aarhundreder. Adskillige af de bevarede Teglstenskister h a r været velbyggede af gode Tegl, men stundom har man taget Murværket, hvor det var nærmest for Haanden. Gravene H og U synes bygget af Munketegl tagne fra Domkirkens Byggeplads, og Liget a hviler sit Hovede mellem to Sten, hvis Pro­ filer minder saa meget om Kirkens Krydsribber, at Hovedgærde- stenene maa være taget fra samme Sending Sten. Var Efterslægten respektløs inde i K irken under Anlæggelsen af sine Kirkegrave, var den det ikke mindre ude paa Kirkegaarden. Graven U fandtes lagt henover et frit jordet Lig — hvis Overkrops Knogler endnu laa paa Stedet; men senere liar Bygmestrene for Graven E været lige saa hensynsløse, idet de har lagt Fodenden af denne Grav ind over Hovedgærdet i U. Endnu senere ha r nogle efterlevende skullet jorde en af deres kære og har da forefundet største Delen af Gra­ ven U uskadt; de ha r da kastet det oprindelige Skelet ud og har muret et nyt Hovedleje i den gamle Grav — til det nye Lig, mens det første Ligs Hovedskal og Lændehvirvler er blevet stuvet ned mellem Gravens to Hovedgærder! Selve den gentagne Benyttelse af de gamle murede Grave er der intet overraskende i; det fore­ kommer tværtimod i flere Grave, hvor man næppe kan skelne de forskellige Ligs Knogler fra hinanden — i Graven H fandtes Levn af tre voksne Lig, og i en anden Grav var to 6 —7 Aar gamle Smaa- hørns Lig lagt ovenpaa en voksens. Ejendommeligt v irker det, i Gravenes Trængsel om Pladsen un ­ der Kirkens Tagskæg at se en Bekræftelse paa Folkets Tro paa just dette Steds store Hellighed. Kunde man ikke faa sin Grav inde i selve Kirken, vilde man i hvert Fald hvile den saa næ r som mu­ ligt: under Tagdryppet — Borgarthings K ristenret nævner da og- saa Jorden under Tagskægget som Kirkegaardens fornemste Grav­ plads.18) Tanken, som laa bag denne Værdsætning, bares af den enfoldigste Symbolik: Regnen, som skyllede ned over Kirkens Tag,