LigbrændingensHistorieDanmark_1931

126 dernes Fordrivelse. Ved hvert Hjørnekors blev bedt en lang Bøn, og Lys tændtes foran og paa Korsene, mens Røgelseskarrene blev svunget. Endelig blev consecrariet sunget foran Midterkorset, og Processionen vendte derefter tilbage til K irken for der at slutte med en Messe.10) En Gang indviet gav K irkegaarden sine døde det samme Asyl, som selve Kirkebygningen kunde give;11) følgelig vaagede Kirken nøje over Kirkegaardsfreden. Alene med sit mægtige Vaaben: Band­ lysningen, og gik det videre, da Interdiktet, evnede Kirken at holde Gravtugten oppe; vovede de bandlyste trods alt at begrave deres døde paa Kirkegaarden, gravede Kirkens Tjenere disse Lig op og kastede dem udenfor K irkegaardsmuren — Pave Innocens III ha r dog selv været k la r over det farlige i dette voldsomme Skridt, siden han i sit Brev af 1198 til Ærkebispen af Nidaros byder at fare med Lempe overfor de uindviede Grave for ikke at beskadige de indviede.12) Og hundrede Aar efter er Bonifacius V III endnu lempeligere overfor Besmittelsen af Kirkegaarde ved Blodsudgy­ delser eller lignende grove Retsbrud. Hvis det er selve Kirkebyg­ ningen, der er blevet besmittet, maa den tilstødende Kirkegaard og- saa anses for besmittet, og ingen Begravelse maa da finde Sted, før en hellig Renselse er foretaget. Men hvis Ugerningen er forøvet paa Kirkegaarden, behøver K irken ikke nogen Renselse af den Grund13) — Uregelmæssighederne ha r formentlig været for hyppige paa Kirkegaardene, til at den strengeste Tugt har kunnet opretholdes. K irkeretten bød,14) og Karl den Store havde indskærpet Paa- buddet,l j ) at der ved hver K irke skulde være en Kirkegaard. Sandsynligheden taler for, at der ved hver af de mange Kirker, som rejstes i Danmark i det 11.— 1 2 . Aarhundrede, er blevet an­ lagt en Kirkegaard; men kun faa Spor af disse tidlige Kirkegaarde synes bevaret. Til Værn mod Gravkrænkelser og for at holde Kvæ­ get ude, har Kirkegaardene fra Begyndelsen været omgivet med en Mur eller et Dige; hvor man ikke har nøjedes med at omgive Kirke­ gaarden med en Grøft, har Adgangen været spærret for løsgaaende K reaturer med en K irkerist (se Billedet Side 147). Disse Kirke