LigbrændingensHistorieDanmark_1931

125 at faa Lov til at lægge under Kirkegulvet; men ingen vilde jordes herude, hvis der var Raad til en Kirkegrav — kun de fattige lod sig nøje med et Hvilested udenfor Gudshusets Mure.2) Og dog var Kirkegaarden fu ld t saa viet Jord som Kirkegulvet. Længe inden Kristendommen naaede til Norden var Kirke- gaardene blevet Dødens Forgaarde til Kirkerne — men de døde lagdes helst ved K irkens Tærskel. I det 7. Aarhundredes Franker­ rige jordedes de fornemme døde paa den lille Plads Atriet eller Parvis — Paradisus — Paradiset — foran Kirkedøren;3) fra denne Hædersplads bredte Gravene sig langs Kirkens Mure, indtil Kirken sluttedes ganske inde. Alle troende havde Ret til at hvile paa den sluttede Gravplads,4) som med Oldkirkens Ord kaldtes coemiterium — Dødens Sovested — , men som Germanerne kaldte endnu smuk­ kere for Guds Ager.5) Men hvor gik Agerens Skel? Nogle holdt paa, at K irkegaarden gik saa vidt, som Bispen havde vandret om Kirken, da han indviede den ;6) men andre holdt paa et fast Maal: tredive Skridt fra Kirkens Mur.7) Om store Flader har der næppe været Tale; naar man ud fra vore Landsbykirkegaardes middel­ alderlige Kirkegaardsmures ofte store Omfang har ment, at Kirke- gaardene har været rundeligt udlagte,8) maa dette alene regnes at gælde for den senere Middelalder. Hvor stor eller lille Kirkegaarden har været, er den stedse ble­ vet særligt indviet, for at den ikke fremdeles skulde yde Ly til urene Aander, medens de døde hvilede trygt i Forventningen om Opstandelsens Dag.9) F ra den tidligste Middelalder har den ka­ tolske Kirke brugt at indvie sine Kirkegaarde ved en særlig Guds­ tjeneste: consecrado cymiterii, og dens nugældende Ritus er, med faa Ændringer, ogsaa Middelalderens. Forinden Messen begyndte, var der rejst fem Trækors paa Kirkegaarden — et i Pladsens Midte, de fire andre i hver sit Verdenshjørne, i højtidsfuld Pro­ cession kom Egnens Bisp da vandrende fra Kirken, mens Litaniets til Indvielsen brugte Paakaldelser blev sunget ud over den Jord, som Bispen nu skulde indvie. Vievandet signedes, inden Bispen vandrede Grunden rund t og stænkede Vievandet overalt til Aan