LigbrændingensHistorieDanmark_1931

124 Undersøgelser i Riseberga Nonnekloster,26) hvor fem Grave har været benyttet flere Gange hver, stedse med største P ietet overfor tidligere Lig i Graven. Henvisningerne til Vastergotlands Fælles­ grave synes end ikke Bevis nok, th i i disse Grave angives udtrykke­ lig paa Ligstenene, at der er jordet flere sammen.27) Ekhoff for­ klarer da ogsaa selv nogle af Gravfundene i Set. Clemens Kirke som Udslag af pietetsløs Ødelæggelse af ældre Grave, i et Tilfælde er en Trækiste uden videre sat ned i en stensat Grav oven paa et ældre Lig, og i et andet ha r man b rud t det nye Ligs Leje tværs over en gammel Grav, idet man h a r hugget den tidligere Gravs Sider ned for at faa Plads til den nye Trækiste. Af største Interesse er de to fundne Ossuarier, de middelalder­ lige Kirkers Begyndelse til Benhusene. Ved Vaabenhusets Dør ind til St. Clemens Kirkens søndre Skib fandtes to Stenkister, den ene fyldt til Randen med Knogler, og den anden halvt fy ld t; det er Levnene fra de rømmede Grave rund t om i K irken, som er samlet her, naar man h a r skullet skaffe Plads til nye Lig. I vore middel­ alderlige K irker h a r man næppe bygget særlige Ossuarier; paa Duebrødreklostrets Tomt i Roskilde synes det vel, at en ret dyb Stenkiste har været anlagt til dette Brug,28) men i Vor Frue Kirke ved Holbæk ha r man nøjedes med at vælte de optagne Knogler hu lter til bu lter ned i et Pa r Kulegrave under Kirkegulvet.20) Først længe efter Reformationen fik enkelte danske K irker et Ben­ hus30) — alligevel blev man ved gennem hele Middelalderen at fylde K irkerne med Grave, saa de til sidst næsten talte flere døde end levende Medlemmer af Menigheden under deres Tage. V. Paa Kirkegaarclen. Ude under Guds aabne Himmel laa langs Kirkens Mur al den Gravplads, det skortede paa under Kirkegulvet. Her, hvor Livets Blomster groede over Gravens mørke Tilje, medens alt ved Kirke- gaardens Port Dødens Skygge lystes bort af Gravens hvide Lilje,1) var viet Jord nok til de Grave, Lægfolket stredes med Klerkene om