LigbrændingensHistorieDanmark_1931

97 Søn; de modtog deres Løn i Form af Gaver fra Menigheden, stod under Præstens Tilsyn og regnedes i visse Maader med til Gejstlig­ heden, omend de var uden Præstevielse.26) Naar Graverens Bjergmandsgerning var endt, forestod Grav- læggelsen, den hellige depositio, om hvilken vi næsten intet ved; men som vi maa tænke os foregaaet saaledes27) : en af Menigheden bar den døde i sine Arme, hen til Nichevæggen, hvor han skød Liget sidelæns ind i Graven og strakte dets Lemmer ud, saa Liget kom til at ligge i en naturlig Søvnstilling. En enkel Bøn blev bedt — Liget var stedt til Hvile. Men her møder vi en sælsom Blanding af hedensk Gravkult og kristen Opstandelsestro: de efterlevende har ikke kunnet slippe Tanken om den dødes Liv og har derfor ofte gjort Graven til et Dødens Hjem ved at give den døde de kæreste Ting fra Livet med i Graven: Barnet har faaet sit Legetøj med, den unge Pige sin Pyn t og sine Smykker, Haandværkeren sit Værktøj, Husmoderen sit Husgeraad eller Levnedsmidler og Mar­ tyren sin Pines Marterredskaber med.28) Her møder vi ogsaa Klok­ ker for første Gang — smaa Klokker, som har klinget ved Folke­ fester, under Gudstjenester og nu er forstummet i den dødes Haand — for at lyde igen i Himmelkoret, Opstandelsens Klokker! Hvor haard t de kristne Menigheder end trængtes, værnede Ro­ merrigets Love dog deres Gravfred; fandt der voldelige Forstyrrel­ ser af Gravfreden Sted, saaledes som Tertullian har skildret,29) falder Skylden alene paa den lovløse, hedenske Pøbel. Ifølge ro­ mersk Lov var Graven alene ved Jordfæstelsen blevet et helligt Sted, som det var enhver Borgers Ret at have paa sin egen Jo rd ;30) ingen nægtede heller de kristne Menigheder denne Ret. Følgen blev, at hvert af Byen Roms henved femogtyve Sogne i det 3. Aarh. havde faaet sin egen Begravelsesplads; desuden havde flere af Menighedernes rige Slægter deres egne Familiegravste­ der31) — ikke alene i Katakomberne, men ogsaa oppe i Dagens Lys.32) Viden om i Romerriget fandtes saadanne oldkirkelige Grav­ pladser, selv i saa fjerne Byer som Trier og det sydfranske Vi- enne.33) Med Ansigtet vendt mod Øst, rede til at skue Opstandel