LigbrændingensHistorieDanmark_1931

96 vaskede og klædte dem — og ramtes kort Tid efte r selv af Soten«.21) I denne Skildring møder vi tydelige Levn fra Hedenskabets Gravskik: alle Trækkene i Omsorgen for den døde, Tillukningen af Øjne og Mund, Ligets Vask og Iklædning er hedenske Træk. Selv den græske Skik, at klæde Liget i ren t Linned, optoges af Old­ kirken — ja man tillagde endog Pave Eutychianus et direkte Paa- bud derom.22) Den traditio christiana,23) vi møder omkring Aar 300, kæmper følgelig mod disse Levn; omend enkelte, som de Ligene vedlagte bevarende og duftende U rter, var en Nødvendighed i de kristne Katakomber, hvor de efterlevende Trosfæ ller skulde mødes til Gudstjenester. De kristne i Ægypten havde den Skik at balsamere deres Martyrer for at bevare dem som Mumier i Menig­ heden, men da skred den hellige Antonius ind og tvang Menig­ hederne til at begrave deres døde Martyrer.24) Hvor mærkelige Udslag Oldkirkens Vedhængen ved Hedenska­ bets Former end fik — eet møder vi ikke: Ligbrændingen. For Oldkirken stod denne Skik som en Tilintetgørelse af Opstandelses- haabet, tilmed var Baalfærden kommet til at staa som Hedenska­ bets Symbol. Det er derfor forstaaeligt, at de førende kristne inden­ for Oldkirken gik imod Ligbrændingen, navnlig K irkefaderen Ter- tu llian ; denne afviser stejlt Ligbrændingen ved at ligne den ved Helvedes Ild .25) Forestillingen om Ilden som Udødelighedens For­ midler var og blev fremmed for Oldkirken, som langt mere nærede Jødernes Forkærlighed for det spirende og groende — selv om Sædekornet laa blandt Grave. Gennem disse kaotisk blandede Forhold af Hedenskab, Jødedom og Kristendom voksede da i det 4. Aarhundredes Begyndelse den kristne Kirkes fælles Gravskik frem: Hvor næ rt forbundet Menig­ hedernes Medlemmer end var, saa begyndte nu de gejstlige Embeder at udsondre sig —»- deriblandt Gravernes. Saasnart Menighederne havde opnaaet at faa en fælles Gravplads, overdroges Arbejdet til fossores, Begyndelsen til vore Gravere. Nede i Katakomberne var Gravergerningen et vigtigt Hverv, som ofte gik i Arv fra Fader til