LegatorStiftelser

10

bemeldte Qvotadele af Udstyrslegatet ifølge Bestyrelsens Beslutning af 12. August 1845 blevne anvendte til Indkøb af Overlevelsesrenter for den even­ tuelle Enke i Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842; da Livsforsikrings- og Forsørgelsesanstalten af 1871 traadte i Virksomhed, blev Indbetalingerne gjorte der, og hermed fortsættes, efterat dens Navn nu er »Statsanstalten for Livsforsikring«. Da det indtraf, at en Slægtning, der havde faaet Udstyrslegatet, og for hvem der var gjort Indskud i Enkekassen, ligesom Legatets Restbeløb var ham udbetalt, afgik ved Døden endnu inden Policen var udfærdiget og under saadanne Omstændigheder, at Enkekassen ved Dom frifandtes for at tilsvare Enken Pension, erklærede Forsam lingen sig i 1842 for, at det til Enkekassen indbetalte Beløb kunde udbetales til Enken til fri Raadighed. Da en Slægtning, der i 1848 havde faaet Udstyrslegatet, havde indladt sig i Ægteskab uden først at sikre sig, at Livrenteanstalten vilde tegne For­ sikring paa hans Liv, og det derefter viste sig, at hans Helbredstilstand var til Hinder derfor, tillodes det ved Kgl. Resolution af 3. November 1849, at de 7/io udbetaltes Ansøgeren, og at de 3/io anvendtes til Indkøb af en Obligation, hvis Renter sikredes Enken for hendes Livstid. Da en Mand, der havde faaet Udstyrslegatet i 1853, vel havde indgaaet Ægteskab inden Aarets Udgang, men paa Grund af en Sygdom ikke kunde antages til Forsikring i Livrenteanstalten forinden 3 Maaneder, gaves der ham Tilsagn om, at Adgangen til Legatet skulde staa ham aaben, naar han inden 4 Maaneder saa sig i Stand til at sikre sin Hustru den bestemte Over- levelsesrente. Da en Slægtning, der i Aaret 1851 havde faaet Udstyrslegatet, paa Grund af sin Helbredstilstand ikke kunde blive optaget i Livrenteanstalten, og det befalede Indskud for hans Hustru saaledes ikke finde Sted, nægtede Besty­ relsen at udbetale ham nogen Del af Legatet, og da. han i denne Anledning søgte at gøre sin Paastand gældende ved Retten, blev Bestyrelsen frifunden for hans Tiltale ved Landsover- samt H of- og Stadsrettens Dom af 30. August 1852, der in extenso findes i Juridisk Ugeskrift 1852 p. 675. Sagen blev ind­ anket for Højesteret, hvor den imidlertid bortfaldt uden at blive paakendt, da Slægtningens Forlovede under Sagens Henstand afgik ved Døden. — I Aaret 1854 blev den tilbageholdte Portion bortgivet som vakant. Renterne tilfaldt Legatmassen. Portionen tildeltes J. P. Mangor, der var den nævnte Slægtning, som der procederedes med, efterat han havde indgaaet ny Forlovelse, og hans Helbredstilstand havde forbedret sig saaledes, at han blev antaget af L iv­ renteanstalten. Spørgsmaal om Sikring af Overlevelsesrente i de Tilfæ lde, hvor Forsør­ gerens Helbredstilstand ikke er saa god, at han kan antages paa de sædvan­ lige Betingelser, ordnes nu altid paa den Maade, at det Beløb, der skal anvendes til Sikring af Overlevelsesrente, indbetales i Statsanstalten for Livsforsikring