LegaterOgStiftelser_1885
24
saaledes: „Ingen uden Eanders Kjøbstads Indvaanere og de, som der opholde dem, eller deres Børn, bør have Adgang til de i Niels Brooks Testaments 4 de Afdeling 6 te, 18de og 19de §§ skjænkede Graver. Og bør aig. Niels Brocks og Hustrus Slægt, som der opholde sig, i Forhold til deres nærmere eller fjernere Slægtskab, være iortrinkgen berettigede til de omtvistede Legater, naar de bevise deres Slægtskab, og Administrationen finder dem værdige og trængende dertil.“ Om Voteringen i denne Sag findes Meddelelser fra Højesteret i Kancelliskrivelse af 10de April 1830 (Ussings Eeskr.) hvoraf det fremgaar, at Højesteret finder samme Eesultat anvendeligt i Kjøbenhavn. Højesteretsdom af 4de Novbr. 1823 i Sagen, Besty rerne for de Brockske Legater contra Kjøbmand Christen Madsen Velling. Eanders Bytingsdom af 4 de Septbr. 1820 lyder saaledes: „Administratorerne for de Brock - Bredalske Legater i Eanders, bør én for alle og alle for én imod indbyrdes Eegres til hinanden betale til C ita n te n det Brockske Udstyrslegat for Aaret 1817 med 1,400 E d .“, fordi Citantens Hustru dertil var nær mest berettiget. Viborg Overretsdom af 30te April 1821, der stadfæstede Bytingsdommen, forkastede Administra tionens Paastand om, at dens Beslutninger skulde være upaaankelige for Domstolene eller kun staa umiddelbart under Højesterets Paakjendelse, og ligeledes den Paa stand, at Brudeudstyrslegatet kun skulde tildeles dem, der vare fødte i Eanders By, eller at det i Testamentet fordrede Bekvisit af Ophold i Eanders af dem, som vi U p . nyde godt af Legatet, blot skulde være udelukkende at forstaa om Forældrene. Det bemærkes derhos, at Vellings Hustru havde opholdt sig i Eanders fra sin Barndom og var nærmere i Slægtskab med Testator end den, der havde faaet Legatet, og iøvrigt af Administrationen anset værdig og trængende til Legatet. Højesteretsdommen
Made with FlippingBook