LegaterOgStiftelser_1885
23
I 1853 blev Legatet tildelt en Anden, end den, byem det oprindelig var tilstaaet, da han forinden Legatet til- stodes liam, havde indgaaet Ægteskab. I 1854 antoges, at en Slægtning, der var forlovet med en Jødinde, ikke kunde faa Legatet, uagtet det var oplyst, at hun forberedede sig til Overgang til den Lu therske Tro og inden Ægteskabet vilde lade sig døbe. E t Andragende fra en Embedsmand, der i 1867 blev gift med en Slægtning af Legatstiiteren, om Fritagelse for at indbetale 3/io af det hans Hustru tilstaaede Udstyrs legat i Livrenteanstalten, blev bevilget, da han godtgjorde, at han allerede havde sikkret sin Hustru en langt større Overlevelsesrente end den, hun vilde have opnaaet ved Indbetaling af de nævnte 3/io af Legatportionen i Liv renteanstalten. Af Domme, der afgjøre Spørgsmaal om Uddelingen af Legatet her og det tilsvarende i Ilanders, skulle her anføres følgende: Højesteretsdom af 25de Marts 1807 i Sagen: Ad ministratorerne af afgangne Grosserer Niels Brocks foi Ilanders By stiftede Legat ctr. Etatsraad Carøe samt Birkedommer Høgh paa egne og Medarvingers efter foi- nævnte Niels Brock og Hustru Lene Bredal deres Vegne. Underretsdommen lød saaledes: „Afgangne Grosserer Niels Brock og Hustrus Slægtninge og Paarørende, hvor disse end opholde sig, bør have Fortrinsret til de i hans Testaments IV Afdeling 6 , 18, 19 §§ bestemte Legater, naar de paa lovbefalet Maade bevise, at de eie Slægt ninge af Niels Brock eller dennes Kone .41 Viboig Over- retsdom af 1ste Septbr. 1806 lød saaledes: „Den ind stævnte Dom bør ved Magt at stande; men iøvrigt an- gaaende om Administratorerne for de Brockske Legater ere berettigede til at decidere, hvilke af de ansøgende Slægtninge, der skal nyde godt deraf, henvises Parterne til Afgjørelse a prima instantia.“ Højesteretsdommen lød
Made with FlippingBook