LegaterOgStiftelser_1885

23

I 1853 blev Legatet tildelt en Anden, end den, byem det oprindelig var tilstaaet, da han forinden Legatet til- stodes liam, havde indgaaet Ægteskab. I 1854 antoges, at en Slægtning, der var forlovet med en Jødinde, ikke kunde faa Legatet, uagtet det var oplyst, at hun forberedede sig til Overgang til den Lu­ therske Tro og inden Ægteskabet vilde lade sig døbe. E t Andragende fra en Embedsmand, der i 1867 blev gift med en Slægtning af Legatstiiteren, om Fritagelse for at indbetale 3/io af det hans Hustru tilstaaede Udstyrs­ legat i Livrenteanstalten, blev bevilget, da han godtgjorde, at han allerede havde sikkret sin Hustru en langt større Overlevelsesrente end den, hun vilde have opnaaet ved Indbetaling af de nævnte 3/io af Legatportionen i Liv­ renteanstalten. Af Domme, der afgjøre Spørgsmaal om Uddelingen af Legatet her og det tilsvarende i Ilanders, skulle her anføres følgende: Højesteretsdom af 25de Marts 1807 i Sagen: Ad­ ministratorerne af afgangne Grosserer Niels Brocks foi Ilanders By stiftede Legat ctr. Etatsraad Carøe samt Birkedommer Høgh paa egne og Medarvingers efter foi- nævnte Niels Brock og Hustru Lene Bredal deres Vegne. Underretsdommen lød saaledes: „Afgangne Grosserer Niels Brock og Hustrus Slægtninge og Paarørende, hvor disse end opholde sig, bør have Fortrinsret til de i hans Testaments IV Afdeling 6 , 18, 19 §§ bestemte Legater, naar de paa lovbefalet Maade bevise, at de eie Slægt­ ninge af Niels Brock eller dennes Kone .41 Viboig Over- retsdom af 1ste Septbr. 1806 lød saaledes: „Den ind­ stævnte Dom bør ved Magt at stande; men iøvrigt an- gaaende om Administratorerne for de Brockske Legater ere berettigede til at decidere, hvilke af de ansøgende Slægtninge, der skal nyde godt deraf, henvises Parterne til Afgjørelse a prima instantia.“ Højesteretsdommen lød