Lauritzrasmussen_1854-1929

29 Lakier i Kastrup ved Vordingborg. Den italienske Billedi hugger var en kendt Skikkelse i Halvfjerdsernes og Fir* sernes København. En Septemberdag tog de tre Rejsekammerater afsted fra København. Rejsen gik over Hamborg, Hannover, Cassel, Wurzburg, München og Innsbruck. De saa sig om i Verona og Pisa, og derefter fulgte et længere Ophold i Rom, hvor de mødte megen Gæstfrihed hos Ingeniør Gennari og hans Hustru Amalia, en ægte italiensk Skønhed, Søster til Bra* cony. Det var et overmaade musikalsk Hjem. Guglielmo Braconys to Brødre, Bibliotekar Luigi Bracony og Bib ledhugger Leopoldo Bracony, kom dem ogsaa venligt i Møde. Leopoldo var deres Cicerone under hele Ophob det i Rom. Kærligheden til Hjemmet, Omsorgen for Familien og Interessen for »Værkstedet« derhjemme lyser ud af de Breve, som Lauritz Rasmussen fra Rejsen sendte til Læs* søesgade 17. Den Aften, han kom til Rom og tog ind paa Hotel Minerva, skrev han straks et Brevkort for at bero* lige Hustru og Børn; en Baneulykke havde ramt et andet Tog end det, hvormed han var ankommet. Om Morgenen satte han sig, saa snart han var kommet op, til at skrive et langt Brev hjem. Han paabegyndte gerne et Brev i den tidlige Morgenstund, fortsatte, naar han kom hjem til Ho* teilet efter Formiddagens Vandringer, og afsluttede Brevet om Aftenen, inden han gik til Ro. »Hvorledes gaar det hjemme, jeg længes forskrækkeligt efter at høre fra Eder og fra Værkstedet«, —»Eders Papa tænker immer paa Eder« —»H ils nu mine to Værkførere, at de passer godt paa« — »H ils dem alle i Værkstedet og tak dem, at alt gaar saa vel« . . . . det er Vendinger, som i deres Trohjærtighed giver et Billede af den, der skrev dem. »Trøst min gamle Rap og giv ham en Kage fra mig« — han tænker paa sin