Lauritzrasmussen_1854-1929

15 og fik vore stive og forfrosne Lemmer optøede. O, hvilket Velværel« Den 10. August ankom de til Warschau (Warsjava) i bedste Velgaaende, men med tomme Lommer. De fandt et godt og billigt Herberge hos en tysk Enke, der gav dem Kredit, saa snart hun hørte, at de var Danske; de kunde betale hende, naar de fik Arbejde. Og det fik de hurtigt. Lauritz Rasmussen kom i Forbindelse med en i Warschau boende dansk Mand, Kobbersmedemester Hartmann, der tog ham i sin Tjeneste, og Krestensen fik Arbejde hos kej? serlig HoLSølvvarefabrikant Malitski. I Warschau, som paa Vandringen, delte de to Venner godt og ondt med hinanden. De var somBrødre. De boede sammen hos den tyske Enke, og om Søndagen, naar de havde fri, besaa de Byens Mærkværdigheder eller gik lange Ture i Omegnen. Lauritz Rasmussen har selv fortalt, at han havde det godt og tjente mange Penge hos Kobbersmedemester Hart? mann, der sad i en stor Forretning med Fabrikation af Kedler, Haner, Rør og andre Ting til Brug for Brænderier. Men Arbejdet var strængt, Arbejdstiden lang, fra Kl. 5 Morgen til 7 Aften, og den Svend, der kom blot saa me# get som ti Minutter for sent, slap ikke ind i Værkstedet, — han fik intet Arbejde den Dag. I Begyndelsen af Marts 1846 sagde Lauritz Rasmussen Farvel til sin Kammerat og brød op fra Warschau. Politi:: ske Uroligheder i Polen gjorde Opholdet usikkert for en Fremmed, og han havde desuden Lyst til at se andre For? hold. Han drog da til preussisk Schlesien, hvor han ar? bejdede en Tid af Sommeren i den lille By Militsch, og derefter til Sachsen. Efter et kort Ophold i Dresden tog han Arbejde i Meissen hos en Mester, der stod i Forbin? delse med Porcelænsfabriken. Her opholdt han sig fra Be*