Latinerkvarteret_1949

Nørrebro blev taget i Brug. Det var Vor Frue Sogns Assistens- kirkegaard, der blev anlagt her i Fiolstræde, omtrent midt i Kar­ reen. Paa Skitsen her i Bogen ser man Begravelsesarealet indteg­ net i Forhold til Bebyggelsen lidt før 1900. Man ser at hele nu­ værende Nr. 34 staar paa Kirkegaarden, og man ser ogsaa, at en smal Jordstrimmel som en Smøge fører ud til Peter Hvidtfeldts- stræde. Begravelsesjorden blev indviet af Sognepræsten, Profes­ sor Jacob Christensen Lodbevg den 13. August 1711, og samme Eftermiddag nedsattes det første Lig, nemlig Vor Frue Kirkes første Assistenspræst, der var død samme Dags Morgen. Graven var midt paa Pladsen, og den blev senere markeret med en Lig­ sten, som nu er ganske forsvundet, men man kender den Ind­ skrift, Stenen bar: »Herunder hviler hæderlig og meget vellærde Mand Hr. Laurids Sandager, forrige Assistenspræst udi Vor Frue Sogns Menighed i den bedrøvelige og smitsomme Sygdoms Tid, som døde udi sit Kald og Embede den 13. August 1711 og var hans Lig det første, der blev nedsat i den nye Kirkegaard den samme Aften som han døde om Morgenen, da den velbemeldte Vor Frue nye Kirkegaard var med christelige Ceremonier ble­ vet indviet, hvorfor Kirken og ham til Amindelse har ladet be­ koste denne Ligsten. Gud give ham og alle Guds Børn en glæde­ lig Opstandelse.« Paa det samme Sted blev ogsaa det sidste Lig begravet den 4. November 1760, det var en 78aarig Arbejds­ mand, der arvede Præstens Grav. Flere af de Studenter, der var blevet ansat som Ligbærere og døde af Pesten, blev ogsaa begra­ vet her i Fiolstræde, den første af dem var Mogens Emmichsen, der boede paa Regensen. I Begyndelsen fik hver afdød sin sær­ lige Ligkiste og særlige Grav, men da Pesten udfoldede hele sin uhyggelige Rasen, indskrænkede man sig til at lægge Ligene i Rækker oven paa hinanden uden Kister i opkastede Grøfter. Der rejste sig imidlertid en saadan Uvilje mod en saadan Begravel-

6 6