Latinerkvarteret_1949

Moder med mig var ikke for at det skulde ske, men hun ønsker det, og altsaa vil vi ikke være derimod.« Hun blev indkaldt, og Forældrene ønskede os til Lykke. Glæden viste sig i vore Øjne, men da de kjære Gamle med begge deres Børn skulde i Visitter, tog jeg Farvel med dem og lod mig nøje med, at min Kjæreste fulgte mig ned til Gadedøren. — Dagen efter besøgte jeg min Kjæreste og hendes Forældre og spiste et Smørrebrød til Aften. Derefter aftalte jeg med hende, at jeg hver Søgne-Aften vilde besøge hende paa hendes Kammer, efter at jeg havde spist til Aften hjemme.« Nu skildrer Friborg meget indgaaende sit Bryl­ lup, fortæller hvad de fik at spise, og hvorledes de var klædt paa, og saa begynder han igen at brede sig angaaende sin Handel her i Hjømehuset. Branden 1795 berørte ikke Friborg direkte, men han flyttede dog ud af sit Hjem, fordi det var truet af Ilden. Ef- terhaanden blev han en betroet Mand i Stadens Tjeneste, han blev Officer i Borgerskabet, Kirkeværge og Kommitteret i Brandkas­ sen, fik en høj Stilling ved Fattigvæsnet og blev Oldermand for sit Laug. Endelig kommer Friborg i sin Levnedsbeskrivelse til en Periode, han kalder den skrækkeligste i sit Liv, Bombarde­ mentet 1807. Hans Hus bliver ramt af Bomber, ja, hele Kvarteret bliver skrækkelig ramponeret. Friborg mistede alt, hvad han eje­ de, men han tog fat paany med vældig Energi, lod sit Hus bygge op og fik sin Handel bragt paa Fode og en særlig Indtægt redde­ de han sig ved at samle store Masser af smeltet Kobber paa Vor Frue Kirkes Brandtomt. Dette er kun smaa tilfældige Uddrag af Jens Friborgs Levnedsskildring, der i sin Vidtløftighed indehol­ der mangfoldige Smaatræk, der belyser Forholdene i det gamle København. Den brave københavnske Borger, hvis Ord her er citeret, døde 91 Aar gammel den 22. Januar 1838. Der havde end­ nu været mangfoldige Træk, som kunde være føjet til Hjørne­ ejendommens Historie, men det vilde være Synd at hakke det

6 3