Latinerkvarteret_1949

mere kan man foresætte sig først at se, hvorledes Un iversitets­ karréen er afsluttet mod Krystalgade, det vil sige, at man giver sig til at betragte den store, røde, firkantede Bygn ing , som er indrettet til Zoologisk Museum . M id t i Facaden er Indgangs­ døren, som af en bred Trappe er hævet fem T rin over Gaden . Trappen er flankeret af Stenvanger med Støbejernsrækværker, der ender i store G riffe. D et er dog kun, naar man ser Ræ k væ r­ ket fra Siden, man har G læde af de glubske Fab eld yr; der staar nemlig en stor Lygtepæ l eller Kandelabersøjle foran hver af dem, ogsaa a f Støbejern. H ø jt tilvejrs paa Fa?aden er der otte store, runde murede Rammer, og af hver Ramme stikker et eller andet stort Pattedyr sit Hoved ud. D et er ikke til at se, hvad Materialet er, men de er i hvert Fald meget daarligt modelleret, disse D yre- hoveder. Mellem Museet og Universitetsbiblioteket, ligesom mellem Museet og Kommunitetet, flugter et Støb ejernsgitter langs Krystalgade. Gitterets Dørsøjler er omsnoet af Slanger og oventil afsluttet med Ugler, dog har en af Støbejernsuglerne, den, der sad nærmest Nørregade, nylig forladt sit fredløse Stade og vender vel aldrig tilbage. Museumsbygningen er opført 1863— 69 efter Tegn inger af Professor Christian Hansen. G aar man saa tilbage ad Nørregade og ind gennem Porten i Kommunitetsbygningen, ser man som sagt det allerældste Hus, der er bevaret i København, det kaldes nu Konsistoriebygningen. Huset er opført af store, mørkrøde Munkesten, og det har i den ene G a v l bevaret de aftrappede Kamme, der er saa karakteristi­ ske for Middelalderen, og som vi især kender saa godt fra vore gamle Landsbykirketaarne. Man ser ogsaa, at Huset har Spor efter de oprindelige, spidsbuede V induer. Kæ lderen har H væ l­ vinger, der hviler paa to Granitsøjler med romanske G ran it­ kapitæler, men man ser kun et ganske lille S tykke af Søjlerne, fordi her er fyld t op med Jo rd paa G rund af Fugtighed. Huset

5 2