Latinerkvarteret_1949

kønne D ø r ved Siden af Regensens Port mod St. Kannikestræde. Henimod A a r 1750 blev Dørhammeren som en almindelig Ind ­ retning afløst af en M alm klokke ophængt inde i Gaarden, men dirigeret af et Haandtræk ude fra Gaden . D er er endnu adskil­ lige saadanne A larm klokker, som har faaet L o v til at blive paa deres Plads i gamle G aard e; man ser dem højt oppe paa Muren, hvor de er fastgjort paa en stor Spiralfjeder, der kan sættes i Bevægelse ved T ræ k i en Staaltraad ført gennem hele Gadegangen og ud gennem Muren ved Siden af Gadedøren. Fra først af blev Staaltraaden ført ud til Facaden oppe i Højde med Gadegangens Loft, en Vippemekanisme gav saa Forbindelse med en lang, lod­ ret Trækstang. D et var et Arrangement, der kunde stille K lejn ­ smedene fine Opgaver, thi baade Trækstangen og Beslaget for­ oven, det der styrede Vippemekanismen, skulde jo være ud ­ arbejdet i vilter Rokoko eller i stilfærd ig Empire, alt efter Tidens herskende Stil og Mode. Omkring ved A a re t 1800 forandrede man Systemet saaledes, at Staaltraaden fra K lokken gennem to Vippemekanismer inde i Gadegangen kunde strammes ved et R y k i en Trækstang, der i bekvem Rækkehøjde laa vandret gen­ nem F a 9 ademuren. A f det førstnævnte System er der et temmelig mishandlet Eksemplar tilbage i St. Pederstræde N r. 29 , det andet System er repræsenteret i Peder Hvitfeldts Stræde N r. 1 og i Skindergade N r. 34 med fine Eksemplarer. Uden for det her omhandlede Kvarter er der mange smukke, velbevarede K lokke­ træk af begge de nævnte T yp e r. Omkring ved 1830 begyndte man at foretrække de skaalformede Beslag, der omslutter T ræ k ­ stangens Knap og giver P lads fo r Haandens G reb omkring den. Hele Indretningen fik hermed et helt nyt Udseende, idet nemlig alt det synlige M etal var a f Malm , som saa naturligvis skulde holdes blankt og skinnende, det er den Slags K lokketræk, der er saare almindelige i det gamle København, og der er mange for­

1 5