Latinerkvarteret_1949

F ru W e rliin en ko rt T id , før hun h o ld t B ryllup m ed C h r. W in ­ ther. D igteren var hendes stadige Gæ st her. H v e r eneste M orgen sendte han hende Blomster, som skulde tolke hans store Kæ rlig­ hed. H an sagde jo, at han blev aldeles tavs, saasnart hans B lik sænkede sig i hendes Ynde. E t af D igtene »T il Een« er netop fra den Periode, og det lyder saaledes:

»Jeg elsker dig! — og aldrig rolig M in Tanke sværmer om dit Fjed; Og H jertet sprænge vil sin Bolig, Vil ud — vil ud og sværme med. Som i en Drøm, som i en Ruus Jeg følger selv mit H jertes Vildhed, Og vaagner tidt i Nattens Stilhed Med Blikket paa dit mørke Huus. En Flor af Elskovstanker søde D a spirer op og myldrer frem ; De klinge, bæve, dufte, gløde, — Men ak! du aldrig aner dem; Thi, naar jeg seer dig, og min A and Sig i din Ynde dybt tør sænke, Da er min Tanke lagt i Lænke, Og Læben — hviler paa din Haand. Saa tag da Blomsterne, jeg sender, Og lad dem være mine Bud; M in Tanke kysser dine Hænder M ed Tak, du Elskede I til Gud. H vad ei mit Ord, hvad ingen Klang, Men kun et Blik dig tolke kunde, Skal dig de tause Blomstermunde Forkynde — duftende en Sang!«

1 4 6