Latinerkvarteret_1949

I Ejendommen boede Christian Ramus 1839—45. D e t er barn C . H o strup om taler i sine E rindringer om A a re t 1837: »D en af Exam inatoreme ved A rtium , som de fleste den G ang var mest bange for paa G ru n d af hans ordknappe T ø rhed , var den mathematiske P rofessor Ramus. D et paastodes, at han aldrig hjalp nogen Stymper, men kunde sidde tavs og lade ham male hele Siden fuld og saa, uden at røre en M ine, slaa en Streg der­ over med de O rd : »D e t er galt«. D e t hed sig, at han undertiden begyndte med — uden a t væ rdige Exam inanden et B lik eller et O rd — at skrive noget op og saa pege derpaa m ed Pennen og sige: »Kan D e bevise m ig det?« og naar denne saa hverken vidste u d eller ind og sad maalløs og stirrede paa Papiret, blev der en endeløs Tavshed, medens Professoren sad som en Støtte og fø rst efter en hel Evighed igjen med Pennen pegede p aa P ap iret og u db rød : »Kan De bevise m ig det?« M od m ig viste Ramus sig dog ganske anderledes. H an spurgte mig, hvorledes m an kunde forvisse sig om, at et bestem t Primtal, som han nævnede, men som jeg ikke nu kan huske, kunde gaa op i et større T al, uden a t man ud førte Divisionen, og da jeg med Sandhed kunde svare, at der ikke stod noget derom i den Bog, jeg havde læst, m aa dette Prim tal vel have væ ret 7 eller 13. Saa begynd te han at vise mig, ad hvilken Vej en Regel derfor lod sig finde, og da han ved et P ar Spørgsmaal havde forvisset sig om, at jeg havde fu lg t og for- staaet ham, gav han m ig to Lauder i M athem atik, sk jø n d t han selv havde fø rt O rd e t hele T iden, og jeg havde sag t meget lidt.« H o strup fortæ ller videre, at saa mange T in g skiftede Skikkelse i den Periode og nævner nogle Eksempler: »I Skolen havde vi altid skrevet med Gaasefjer. Enhver D reng havde selv sin Pennekniv, hvormed han skar de Penne, han brugte. I de øverste Klasser, hvor vi ikke mere havde Skjønskriv- nhig, gik det naturligvis ikke saa o rdentligt dermed som fø r; vi

1 4 0