Latinerkvarteret_1949

er et moderne Kompleks, der afløste en højst mærkelig og mor­ som, gammel Bebyggelse. Her er Kontorer og Lokaler for Post og Telegraf. Under Besættelsen havde det tyske Handelskamme Kontorer i Bygningen, og det var her en Gruppe Frihedskæmpere ved et dristigt Kup sikrede sig en Del af Arkivet. H,ornestedet til Nørregade har ingen Indgang fra Nørrevold. Den frodige r namentik i Altanrækværkerne paa det brækkede Hjørne er værd at lægge Mærke til. Nr. 62 er det andet Hjørne af Nørregade. I 1820’erne boede Kobberstikker S. H. Petersen her. Den lille Hus- række hen til Fiolstræde er køn og hyggelig at se paa, men der er ikke stort at sige om den udover, at den nok snart forsvinder. Pladsen foran disse Huse blev før i Tiden kaldt Nørretorv eller Skidentorvet. Her er Byterrænets højeste Punkt beliggende. Forordningen 1684 kaldes dette Torv »Pladsen ved Nørreport«, her skulde falholdes Fedevarer, der indkom til Vogns ligesom ogsaa Kul, Brænde, Hø, Halm, Koste, Tøndebaand og Egetøm- mer. I N r. 70 har den døvstumme Maler Hunæus boet. N r .J Z . Huset som opførtes her efter Ildebranden 1728 blev fuldstændig nedbombet 1807. Dengang boede B. S. Ingemann her, da han som 17-aarig tog sin Studentereksamen. I Krigens Dage meldte han sig til »Kronprinsens Livkorps« og fik anvist Post paa V o l­ den. Da han efter Afløsningen vilde gaa hjem, var det hele Hus sammen med Nabostederne nedbrændt, kun Stentrappen op til Gadedøren stod igen. For den unge Ingemann var det et smer­ teligt Tab, at Manuskripterne til hans første Digte og Tragedier var tilintetgjort. NxJ7.6 Købmandsskolen. Bygningen er jo et helt Palæ at se paa. Paa Tagbalustraderne over de afrundede Hjørner staar fire vældige Figurer af Cementstuk, men de er ikke bare dekorative Udsmykninger, de er ægte Kunstværker, som skyldes Samarbejde mellem Kai Nielsen, Georg Ulmer, Herman A nd e r­ sen og Utzon-Frank. Kai Nielsen har dog været helt alene om

1 2 0