Latinerkvarteret_1949
Henrick Hansen ejede Gaarden paa Hjørnet af Nørregade og den Del af Skindergade, som i gamle Dage hed Klædeboderne. Om Vor Frue Arbejdshus har Vilhelm Bergsøe i »Krigen og Ko leraen« givet en Skildring, der er rystende og forfærdende at læse. Det har aabenbart været grufulde Tider dengang i 1853, da A ckr-t - Pesten rasede her i Hovedstaden. Nr. 32 og 34 er Industrifagenes nye smukke Bygning opført af mørkrøde Sten med fremspringen de Fuger. Hjørnet til Larslejstræde er fint afrundet. Da Bygnin gen blev opført traf man nede i Jorden paa en Mængde gamle Ligsten, som maa stamme fra en af de københavnske Kirkegaarde. Fra Kirkernes Side har man jo været højst ligegyldig med slige Monumenter, de blev solgt ved Auktion og købt af Folk, som kun agtede at bruge dem som billigt Byggemateriale. De her fundne Ligsten var allesammen ældre end 1807, men yngre end 1728. Nr. 38 er det andet Hjørne af Larslejstræde, en overmaade fin og fornem Nybygning med kostbare Stenrammer om Stue etagens Dør og om de tilgitrede Vinduer. Bygningen er til Ære for Arkitekten blevet præmieret af Københavns Forskønnelsesfor ening. I det forrige Hus paa Hjørnegrunden boede Komponisten H . E. Krøyer, og Chr. W in ther flyttede ogsaa ind, men vilde straks ud igen, han skrev netop i de Dage til en Ven: »Jeg løber om efter Huslejlighed til min stakkels Familie og er næsten for tvivlet.« Ved Nedrivningen af denne Ejendom, eller rettere sagt denne og Naboejendommen, forsvandt ogsaa den Kvistlejlighed, som indtil 1860 havde været beboet af Skuespilleren Kristian Mantzius i hans Ungkarledage. Fra hans Studereværelse var der en Fløjdør ud til en lille Altan, hvorfra man havde den dejligste Udsigt over Volden og det frie aabne Land hinsides Fæstnings terrænet. Naar det om Eftermiddagen var Solskin kunde Stuen med de mange Bøger og Billeder faa et eget Skær af højtidsfuld Stemning. Stuen har da ogsaa inspireret Carl Bloch til det hygge-
1 1 6
Made with FlippingBook