Latinerkvarteret_1949

tede Universitet, medens et nyt Raadhus blev bygget paa Gam­ meltorv. Efter de voldsomme Begivenheder i 1530’erne rykkede Universitetet ind i de katolske Biskoppers Residens, som stod forladt, fordi Joakim Rønnow var blevet fængslet af Lutheraner­ ne, og samtidig flyttede Peder Palladius ind her i Hjørnestedet, som siden da har tjent som Bolig for Superintendenterne, der ret snart tilegnede sig den gamle Titel og kaldte sig Biskopper. Un ­ der Svenskernes Belejring af København blev Bygningen den 28. Oktober 1658 ramt af en 300 pundig Granat, som sprang i Biskop Svanes Studerekammer, men han var ikke hjemme. Ved Hoved­ stadens Brand gik hele den gamle Gaard tilgrunde, men fire Aar efter stod den genopført. Under Bombardementet 1807 faldt der adskillige Bomber i Bygningen, og een af dem er indsat i Mur­ væggen inde i Porten. Her er forøvrigt flere gamle Stenfragmen­ ter, hvoraf nogle i sin Tid er hidbragt fra Italien og andre Steder af Biskoppen Friedrich Munter. Hele Komplekset blev i 1896 underkastet en gennemgribende Restaurering, der blev ledet af Raadhusets Bygmester, Professor Martin Nyrop . Ved samme Lej­ lighed blev der ved Gravning i Gaarden fundet en Sølvske, som ifølge indgraverede Navnebogstaver maa have tilhørt Biskop Svanes Hustru. Over Bispegaardens Port mod Nørregade er der indmuret nogle Billedsten og en Indskrift. Det er noget som de fleste Københavnere har lagt Mærke til, men de har ogsaa hurtigt opgivet at forstaa Meningen med Stenene. Selve Slutstenen i Port­ buen har paa Forsiden et Kors med trekløverformede Bjælkeen­ der. Det kan jo enhver forstaa og finde ret og rimeligt, at Gaar- dens Indgang er betegnet med Kristendommens Symbol, saa heri er der ikke noget Problem. Men oven over Slutstenen ses en Ind­ skrift, hvis Bogstaver ikke allesammen hører hjemme i den dan­ ske ABC, saa det er straks noget gaadefuldt. Takket være lærde Folk, som velvilligt deler ud af deres Viden, kan Indskriften dog

1 0 4