Laniterkvarteret

havde skaffet ham Ophold. Som Minde om ham bevarer jeg et Sølvbæger med hans Navn paa, som jeg har købt af en Kone, der som Barn havde hjulpet sin Moder med at holde hans Stuer i Orden. Hun havde faaet det af ham, og da hun i Anledning af min 70 Aars Fødselsdag havde hørt, at jeg havde været en af Fengers Elever, tilbød hun mig det for Sølvets Værdi.« Nr. 18 er det nordre Hjørne af Studiestræde. For en Snes Aar siden offentliggjorde Georg Galster en lille Afhandling vedrøren­ de dette Hus, hvor saa mærkelige Ting har tildraget sig. Det er med Forfatterens venlige Tilladelse, at Afhandlingens Oplysnin­ ger benyttes her. En Aften i April 1803 kom en Guldsmed op paa Politikammeret sammen med en anden Guldsmed, der hed Niels Heidenreich, hvem han beskyldte for at have solgt ham nogle falske Pagoder, det vil sige indiske Klumpmønter. Heiden­ reich tilstod, at han havde solgt disse Pagoder, og han foregav, at han havde købt dem af en Sømand, der kom fra Ostindien. Politimesteren beholdt Pagoderne for at faa dem undersøgt, om de var falske eller ej, men han fik ikke noget Resultat. Nu var Heidenreich en Mand med en meget uheldig Fortid. 1789 var han blevet idømt Livsstraf for at have lavet falske Rigsdalersed­ ler, han var dog blevet benaadet med livsvarigt Tugthus og alle­ rede løsladt 1797. Ved Politiets Undersøgelser og Forhør kom det efterhaanden frem, at det var den samme Heidenreich, der om Aftenen den 4. Maj 1802 havde lukket sig ind paa Kunstkamme­ ret og stjaalet de berømte Guldhorn, som han klippede i Styk­ ker og smeltede om. En Del af Guldet prægede han som indiske Pagoder, nogle af disse solgte han, andre pantsatte han paa A ssi­ stentshuset. Stemplerne til de falske Mønter havde han selv for- færdiget af Jern og Staal uden at have nogen Model. Det ene Stempel satte han i en Træblok, som han havde hugget i Stykker inden han blev anholdt. Naar han havde sat Stemplet i Blok­ 95