Laniterkvarteret

var en dejlig Pige.« Jeg syntes aldrig, jeg havde hørt noget saa smukt. Og saaledes trøstede Poesien mig efter den sørgelige Be­ gyndelse af min Skolegang. Hr. Fenger var en gammel Student, der nok i sine yngre Dage havde dyrket Billard mere end Videnskab og nu holdt en lille Skole paa omtrent 30 Drenge i Alderen fra 6 til 10 Aar. Han dimitterede særligt til Metropolitanskolen. V i læste i to Værel­ ser og bleve underviste af ham i alle Fag (kun til Fransk kom der en Gang om Ugen en særlig Lærer). Medens Fenger læste med et Hold, havde andre Aldersklasser Regning, Skrivning el­ ler Stil. V i lærte godt, og Skolen gav en god Forberedelse for videre Skolegang. Fenger kunde være streng, og det gjorde ikke godt, naar man blev slaaet med en Lineal paa den flade Haand, en Episode, der gerne afsluttedes med et Ophold i Skammekro­ gen. Men han holdt af Børn og saa gerne, at vi besøgte ham paa bestemte Dage i Ferierne, hvor saa forskelligt Legetøj stod til behagelig Afbenyttelse. Ligesom Nicolaj Holm, der var min Kammerat i Fengers Skole, erindrer jeg tydeligt det langtrukne »Go’ Maaren«, hvormed vi traadte ind i den yderste Skolestue om Morgenen; det blev besvaret af ham fra den inderste Stue med et ligesaa langtrukkent »Go’ Maaren«. Vor Hilsen var na­ turligvis bleven til ved Efterligning af hans. Naar det var godt Vejr om Sommeren, vandrede han med os til Frederiksberg Have, hvor vi gerne slog os ned paa Exercer- pladsen, der dengang stod aaben for Alle. V i legede paa Græs­ marken, medens Hr. Fenger hvilede sig under et Træ. V i satte megen Pris paa disse Ture, der gav Skoletiden en uventet An ­ vendelse. Vestergade stod paa saadanne Dage i et festligt Skær for os. Gennem Mylret af Bondevogne og Trillebøre gik jo nu Vejen ud i det Frie. Hr. Fenger endte sine Dage paa Sygehjem­ met, hvor nogle af de Familier, hvis Børn han havde undervist, 94