Laniterkvarteret

man pille hele Kunstværket ned og bringe det indendørs i Aal­ borg Museum. I Aaret 1881 fik man saa J. A . Jerichau til at re­ parere og opstille alle de forvitrede Figurer, saa at Aalborg kom til at eje et af Thorvaldsens allerherligste Værker. Til Kirke­ gavlen blev der udført en Gentagelse af hele Gruppen i Marmor. I 1890’erne var en Kreds af Kunstnere igang med Arbejdet, det var saa dygtige Folk som V. Bissen, E. H . Bentzen, E. Evens, G. C. Freund, C. Ha.vtma.nn, C. Olsen, C. Peters, L. Prior, A . V. Saabye, Th. Stein og Th. Thielemann. Men akl Det fine, hvide Marmor kunde heller ikke klare sig mere end en Men­ neskealder, saa begyndte det at smuldre, det er nok blevet be­ handlet med Saltsyre, som renser godt, men som ogsaa paa kort Tid ruinerer det kostbareste Kunstværk. Endelig 1928 blev Mar­ moret erstattet af Bronce, netop det Materiale, Thorvaldsen havde regnet med, dengang han modellerede Figurerne. Ligesom Terra- cottafigurerne er ogsaa Marmorfigurerne havnet i Aalborg, de er allesammen opstillet ved Alteret i St. Markuskirken, der er bygget af Arkitekt Ejnar Packness 1932—33, dog er Jægeren med Hunden erstattet af en Gipsafstøbning, da Marmorfiguren var skaaret paa forkert Led af Stenen og fuldstændig forvitret. Johannesgruppen bestaar af ialt 16 Menneskefigurer, enkeltvis eller parvis frit udarbejdet og stillet sammen saadan, at de har­ monisk udfylder det trekantede Gavlfelt. Alle Menneskelivets Aldre og Karakterer er repræsenteret, men Thorvaldsen har ikke nægtet sig den Fornøjelse ogsaa at lade en flink Jagthund komme med i Billedet. Hunden er det eneste levende Væsen, som keder sig, medens Profeten holder sit Foredrag, men den bliver jo og­ saa holdt i en meget kort Snor. De oprindelige terracottastøbte Figurer blev som før sagt gaaet efter af Thorvaldsen, forinden de kom i Ovnen og blev brændt haarde, men det kan have sin Interesse at kende Navnene paa 24