Laniterkvarteret

gen Grundstenen til det nye Alter, og ved den endelige Indvielse af Kirkerummet den 7. Juni 1829 var alt i Orden, dog var Kristus- figuren og Apostelfigurerne foreløbig kun af Gips, og Døbe­ fonten var et midlertidigt Snedkerarbejde. Den første Opgave, der blev stillet Thorvaldsen med Hensyn til Vor Frue Kirkes Udsmykning, var en Gruppe, der skulde udfylde Gavltrekanten over Hovedindgangens doriske Tempel­ parti. Thorvaldsen begyndte paa Skitser 1821, og en Række Kunstnere gik saa igang med Udførelsen i fuld Størrelse. 1. Ok­ tober 1822 samledes alle Figurerne i det nye store Atelier i Pa­ lazzo Barberinis Staldbygning, og her gennemgik Mesteren dem i Enkeltheder og gjorde dem færdig til Støbning i Terracotta. Fra først af havde det været Meningen, at Materialet burde blive Bronce som det, der bedst vilde kunne modstaa det danske, barske Klima, men af Sparsommelighed bestemte man sig til noget billigere, hvad der i det lange Løb er blevet adskilligt dyrere. I Aaret 1832 stod det hele Arbejde færdigt parat til at sendes til København. Da det endelig var ankommet hertil, og man skulde til at stille det paa Plads, var der nogle Vanskelig­ heder med Maalene, og man lod derfor Arrangementet vente, ind­ til Thorvaldsen selv kom hjem til Danmark i Juli 1838. Nu tog det blot to Maaneder at faa det hele i Orden takket være H. E. Freunds utrættelige Hjælp og Bistand. Paa Thorvaldsens halvfjerds Aars Fødselsdag, den 19. November 1838, stod Kunst­ værket befriet for Stilladser og Sækkelærred, København var blevet beriget med et skønt og herligt Kunstværk, den første Gavlgruppe med frie Figurer som Verden fik at se siden Old­ tidens Dage. Thorvaldsen havde jo restaureret Æginatemplets Gavlfigurer og lært af det. Som man kunde vente det, var Materialet Terracotta ikke be­ standigt over for det danske Vejrlig, allerede i 1870’eme maatte 23