Laniterkvarteret

I Ejendommen boede Christian Ramus 1839—45. Det er ham C. Hostrup omtaler i sine Erindringer om Aaret 1837: »Den af Examinatorerne ved Artium, som de fleste den Gang var mest bange for paa Grund af hans ordknappe Tørhed, var den mathematiske Professor Ramus. Det paastodes, at han aldrig hjalp nogen Stymper, men kunde sidde tavs og lade ham male hele Siden fuld og saa, uden at røre en Mine, slaa en Streg der­ over med de Ord: »Det er galt«. Det hed sig, at han undertiden begyndte med — uden at værdige Examinanden et Blik eller et Ord — at skrive noget op og saa pege derpaa med Pennen og sige: »Kan De bevise mig det?« og naar denne saa hverken vidste ud eller ind og sad maalløs og stirrede paa Papiret, blev der en endeløs Tavshed, medens Professoren sad som en Støtte og først efter en hel Evighed igjen med Pennen pegede paa Papiret og udbrød: »Kan De bevise mig det?« Mod mig viste Ramus sig dog ganske anderledes. Han spurgte mig, hvorledes man kunde forvisse sig om, at et bestemt Primtal, som han nævnede, men som jeg ikke nu kan huske, kunde gaa op i et større Tal, uden at man udførte Divisionen, og da jeg med Sandhed kunde svare, at der ikke stod noget derom i den Bog, jeg havde læst, maa dette Primtal vel have været 7 eller 13. Saa begyndte han at vise mig, ad hvilken Vej en Regel derfor lod sig finde, og da han ved et Par Spørgsmaal havde forvisset sig om, at jeg havde fulgt og for- staaet ham, gav han mig to Lauder i Mathematik, skjøndt han selv havde ført Ordet hele Tiden, og jeg havde sagt meget lidt.« Hostrup fortæller videre, at saa mange Ting skiftede Skikkelse i den Periode og nævner nogle Eksempler: »I Skolen havde vi altid skrevet med Gaasefjer. Enhver Dreng havde selv sin Pennekniv, hvormed han skar de Penne, han brugte. I de øverste Klasser, hvor vi ikke mere havde Skjønskriv- ning, gik det naturligvis ikke saa ordentligt dermed som før; vi 140