Laniterkvarteret
er ganske uden kunstnerisk Værdi, medens Billederne med Fa briksinteriører og Malerrekvisitter er gjort med stor Dygtighed og egentlig fortjente en blidere Behandling, end den de faar. Malerierne bærer Firmanavnet I. D. Flügger. Indeh. Mich. Schnack. En mærkelig Kunstnerskæbne er knyttet til det forrige Hus paa dette Sted, her boede nemlig Peder Faxøe. Han var født 1761 i Faxinge, hvor hans Forældre var Bønder. Han kom i Malerlære i København, hvor han blev Svend og besøgte Kunst akademiet og siden nedsatte sig som Malermester. Som Portræt maler og Dekorationsmaler tjente Faxøe store Penge, han giftede sig og købte Gaarden her i St. Pederstræde. Man har i sin Tid sagt, om Faxøes Portrætter, at de taalte at blive sammenlignet med Jens Juels. Han tjente som sagt godt ved sit Arbejde, og da hans Kone var Jordemoder, ovenikøbet Hof-Jordemoder, saa kunde Faxøe tillade sig at leve flot og samle en Kreds af Venner om sig i sit Hus. Men der hører en stærk Karakter til at forvalte en stor Rigdom med Fornuft, da Faxøe døde i 1840, saa efterlod han sig en Mængde Venner og en endnu større Mængde tomme Flasker. Den muntre Sjæl fik et Mindedigt i en Avis, og i Digtet opstilles det store Spørgsmaal, om nu ogsaa han, hvis hele Liv var formet i et Smil, nu ogsaa var gaaet smilende ind i Evigheden. Blandt hans Lærlinge paa Værkstedet i hans Velmagtsdage var den senere Professor Niels Simonsen. Skindergade. Skindergade hed oprindelig Graabrødrestræde, 1550 fik den Navn efter Skindernes og Buntmagernes Laug. Nr. 32 er Hjørnehuset med den gamle »Universitets-Café«. 139
Made with FlippingBook