Laniterkvarteret

tynget Repræsentant for sit Fag, medens Svendene med anspændt Flid gik op i deres Arbejde og udnyttede hvert Minut mellem den tidlige Morgen og den sene Aften. Læredrengene, der en­ gang skulde blive Svende og maaske sidenhen Mestre, de mod­ tog kun efterhaanden og med Langsomhed og Omstændelighed og stundom med en forfærdende Brutalitet de højere Indvielser, der lidt efter lidt skulde føre dem ind i Haandværkets inderste Hemmeligheder. Hvad der er tilbage af hine Tiders Arbejde i Metal og Træ taler om et utroligt Slid med de stillede Opgaver, en enorm Kraft sat ind paa smaabitte Ting. Vore Dage bør paaskønne det og hensynsfuldt tage Vare paa de eksisterende Rester af de gamle Tiders mønstergyldige Haandværk. En Ting, som nu og da er noteret her i Bogen, er Tilstede­ værelsen af et gammelt Klokketræk ved Siden af en Gadedør. En slig Indretning hører jo længst forsvundne Tider til, men er som oftest nu i vore Dage blevet behandlet med den største Ligegyldighed eller ligefrem Foragt, og det er Synd for Tingen selv og Husenes almindelige Udseende, et gammelt Klokketræk pynter og hygger, selvom Klokken forlængst er borte, og Meka­ nismen fuldstændig sat ud af Brug. I gamle Dage, det vil sige for to-tre Hundrede Aar siden, slog man med Dørhammeren, naar man ude fra Gaden vilde i Forbindelse med Husets Be­ boere. En Dørhammer er en lille, men temmelig tung Tingest ophængt i et Hængselled, den kan være af Malm eller af Smede­ jern, stundom fint og fantasifuldt udarbejdet med Bladværk og Figurer. Almindeligvis er den dog blot formet som en svær Hankebøjle, der i sit Slag mod Dørplankerne med en Hammer­ flade møder Hovedet af en stor Nagle. Latinerkvarteret kan fremvise en saadan Dørhammer af Smedejern, den er ganske vist ikke saa forfærdelig gammel, den er en Slags Kopi, men en god og smuk Kopi. Det lille Smedearbejde er anbragt paa den lille, 14

Made with