Laniterkvarteret

altid let at vide noget om. Forøvrigt er adskillige Prøver paa slige Friser reddet til Bymuseet, hvor man altsaa har Lejlighed til at betragte dem paa ganske nært Hold, og saa kan man rig­ tigt beundre det fine og dygtige Arbejde Stukkatøren har ned­ lagt i dem. Se, hvor smidigt og elegant de sejge Plantestængler snor sig i Snirkelsving, medens Palmetterne gror frem og staar knejsende mellem frodige, friske og yndefulde Akantusblade. D isse Friseornamenter, som er saa almindelige i det gamle Kø­ benhavn, de er jo kun af Gips og Stuk, men de formaar alligevel saare indtrængende at minde et Nutidsmenneske om Antikens dejlige Marmor. Fa^adefriseme fortjener at betragtes, og de for­ tjente en grundig videnskabelig Behandling, for deres Ornamen­ ter er jo ikke for halvandet Hundrede Aar siden opfundet af københavnske Stukkatører. Forbillederne maa søges paa klassisk Jord, og de er formidlet gennem Tegninger og Kobberstik. Det vilde være interessant, om det engang blev klaret, fra hvilke an- tike Bygninger eller Ruiner de er hentet som Laan. I det her omhandlede Kvarter er der mange ganske pæne Porte og Gadedøre, men ingen af dem er af en Skønhed, der fortjener særlig lange Lovtaler. De kønneste Døre er vel nok dem, der hører til Metropolitanskolens gamle Bygning. De er aldeles uden Pynt og Pragt, men alligevel er de ædle Kunstværker, alvors­ fulde, højtidelige i Stemningen. Man kunde sige om disse Døre, at de bare er Arbejder af en dygtig og omhyggelig Snedker, men Tegningen til dem skyldes jo vor store Arkitekt C. F. Hansen. Empiretidens Ornamentik er som oftest yderst resignerende, til­ bageholdende i Udtrykket, det skyldes Tidens Fattigdom, men de anvendte dekorative Elementer er altid udført med yderste Grad af Nøjagtighed og Grundighed. Man synes tydeligt at kunne fornemme den strenge, alvorstunge Stemning paa de gam­ meldags Værksteder, hvor Mesteren følte sig som en ansvars­ 13