LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

Kompagni. Troppeled inden for infanteri, pionertropper, train- tropper, telegraf tropper, kyst- og fatstningsartilleri, der kan variere fra loo til 25 o - for fæstningsartilleriet op til åoo - mand, alt under kommando af en kaptajn. Kompagniet kan karakte­ riseres som det største troppeled, der kommanderes direkte af een mand - kompagnichefen - ved højere led går kommandoføring g e n- n e m kompagnichefen. I rytteriet og pansertropperne svarer (svarede) eskadronen til kompagniet i felt - og efterhånden også i luftværnsartilleriet bruges som tilsvarende størrelsesangivelse "batteri" (s.d.). Kontrescarpe. Den skråning, eller mur, der hæver sig, fra et fæst ningsværks gravbund (eller dettes vandspejl) op, til glaciet, alt­ så "fjendesiden" af en gravskråning som egne, men ikke fjendens styrker kan holde under observation. Kurtine. Voldstykke mellem to frem- eller tilbagespringende "flanker" (s.d.) i en længere sammenhængende voldkonstruktion. Kvindebatteri. Danske kvinder indsamlede i l88o!erne blandt lan­ dets kvinder midler til 8 stk. 15 cm fæstningskanoner i høj vold­ lavet (s.d.), indkøbte og skænkede dette materiel til Hæren, hvor det hurtigt døbtes "Kvindekanonerne" (medens de bidragsydende spottende af fæstningsmodstanderne kaldtes "Kanonkvinderne"). Piecerne opstilledes på hhv. venstre og østre voldlinie i "Chri- stiansholms Batteri" n.f. København i et "Vestre Kvindebatteri" og "Østre Kvindebatteri" (den officielle betegnelse). Kynette. En gennemløbende særlig kraftig uddybning i en våd fæst­ ningsgravs bund som garanti mod gennemvadning, hvis normal vand­ stand skulle blive reduceret. L. Lavet. Den underbygning på en artilleripriece, som det egentlige kanonrør, hviler i og som muliggør dettes retning i højden og si­ den. I fæstningsartilleriet har der i væsentlig udstrækning været tale om "voldlavetter", der muliggjorde ildafgivelse fra kanoner opstillet bag høje brystværn, hhv. panserlavetter, hvor det har drejet sig om artilleri opstillet i (visse) pansertårnskonstruk­ tioner. Før i tiden var voldlavetter altid af træ og blev uden for øvelsestiderne i fredstid normalt opmagasineret under tag (i de såkaldte "lavetbygninger"), mens selv kanonrørene (for forla- deskytets vedkommende) blev efterladt under åben himmel oppe på fæstningsvolden. Lavetten var normalt forsynet med små hjul, hvorved kanonen i skudafgangsøjeblikket kunne rulle så meget til­ bage, så at rekylen (det modsvarende pres bagud, som presser pro­ jektilet ud af kanonen i retning mod målet) blev opfanget på den måde. Feltlavetten var og er forsynet med store kørehjul, der muliggør transport gennem terrainet med heste- eller motorforspand (Se endv. "affutage"). Linieformation (-bataljon, -batteri o.s.v.). Oprindeligt den til enhver tid krigsklare enhed, der i modsætning til reserve- og for­ stærkningsenheder, der først skulle indkaldes og klargøres, var udrykningsklar. I l8oo-tallets midte begynder betegnelsen "linie"

VIII.