LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

dog at udtyndes, idet det finder anvende på sådanne enheder, der er enkadreret (forsynet med befalingsmandsrammer) af fastansat, altid tjenstgørende personel, men som godt kan have samtlige me­ nige hjemsendte, omend hurtigt klar til genindkaldelse. Derigen­ nem bliver betegnelsen "linie-" om officerer og underofficerer synonym med "fastansatte befalingsmænd" og dermed igen med det militære tjenestemandsbegreb, i hvert fald i de år, hvor der kun kendtes fast ansættelse og dermed ansættelse i tjenestemandsstil­ ling, eller kortvarig tjenstgøring til uddannelse enten som ud­ skrevet, eller frivillighed (reservebefalingsmand f. eks.). Lynette. Af lat. luna - den lille måne, d.v.s. i fæstningsspro­ get - en halvmåneformet, mindre voldkonstruktion til et helt el­ ler halvt batteri, uden væsentlige andre tekniske udbygninger og helt knyttet til 1 7 -l 8 oo-tallets fæstningsterminologi og -bygge- måde. Indtil være dage var "Lynetten" et værk i Københavns hav­ neforsvar, men der var andre "lynetter" i samme område og på Flåde­ station København betegnes et område stadig som "Quinti - altså "5•" - Lyne tte. Længde/ - "L/-". Fra bagladevåbnenes indførelse ser man næsten alle artilleripiecer angivet med løbets indre diameter i cm el­ ler mm (alt efter amnnjnitionsarten) og "længden" f. "h/ko". Herved blev angivet, at kanonrørets længde var ko x projektilets diameter. En piece "75 mm L/^o" var således et 21oo mm langt kanonrør. M. Militærbro. Den forståeligt sjældne anvendelse af tillægsbeteg­ nelsen "militær" indenfor den militære fagverden har ikke helt udelukket begrebet af den militære ordbog. "militær"-bro var betegnelsen for små løbebroer til infanteri, der enkelte steder var slået over Vestenceintens våde grav og som muliggjord passa­ ge af vagtstyrker i forterrainet - om fornødent overførsel af ud­ faldsstyrker. Deres antal var af letfattelige grunde begrænset. \ Mitrailleuse eller -øse. Af fr. mitraille = gi. jern. Trængte7 i l87o!erne igennem overalt som betegnelse for l8oo-tallets forskel­ lige, med vore dages øjne vurderet, primitive og ofte upålidelige maskingeværer. De anskaffedes i stort tal til nærforsvaret i Københavns land- og søbefæstning ved opbygningen af denne i l88o* erne men fortrængtes efterhånden helt det Madsenske maskingevær (oprindeligt kaldet "rekylgevær" d.v.s. tilbageløbsgevær s.d.)-. Betegnelserne mitailleuse, maskingevær, rekylgevær har til for­ skellige tider været brugt i flæng, i Norge hed således det uaf- futerede Madsenske maskingevær som indtil 19^9 her i landet kald­ tes "rekylgevær" ( i modsætning til samme gevær i tung affutage, hvor det kaldtes maskingevær fra 1929-19^3) "mitaljøse", det sam­ me . Mitrailleuser kendtes i 2 typer i fæstnings-nærforsvaret % 2- og lo-løbede. Mitrailleuser, der virkede ved håndkraft, brugtes ik­ ke uden for de faste værker, i felthæren f. eks.