LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

591739662

E X L I B R l-S

K Ø B E N H A V W S RAADI- BIBLIO* EH

0 % t o V ° Ç

Det her foreliggende genoptryk af en beskrivelse af Københavns Befæstningsanlæg og de i 19o9-forsvarslovene vedtagne, men endnu ikke fuld- eller udførte værker til en sjællandsk kystbefæstning affattedes i 1911 til brug for undervisningen på Hærens Officer­ skole . Omend den er ret summarisk, næsten "populær", rummer den dog ad­ skillige fagudtryk inden for såvel fortificatorisk som artilleri­ stisk videnskab, som indicerer, at den er skrevet for folk med elementært kendskab til disse terminologier, folk, der som kadet­ ter er på vej til at uddannes til linieofficerer. Værkets formål har været at give disse vordende officerer et al- round kendskab til en meget vigtig komponent i dansk, militært forsvar i tiden før og under 1. verdenskrig, mens der selvsagt har været adskilligt mere at lære for de, der ansattes ved de to regimenter, der besatte værkerne "Fæstningsartilleri-Regimentet" og "Kystartilleri-Regimentet". Samt for de officerer ved Ingeni­ ør-Regimentet som fik med værkernes bygning og vedligeholdelse, hhv. supplering, at gøre. Men netop derfor er beskrivelsen velegnet læsning for den idag ikke fagligt indførte, men måske historisk interesserede, speci­ elt, hvis læseren har kendskab til hvad de forskellige fagudtryk inden for fortifikation og artilleri betyder. Ved genoptrykket er der derfor udarbejdet en liste over de beteg­ nelser som bruges i fremstillingen og som der ikke kan forudsæt­ tes bekendt af den alm. læser og en forklaring er tilføjet. Det skal dertil bemærkes, at beskrivelsen stammer fra 1911 - alt­ så fra et tidspunkt der ligger 3 år forud for de år (l9lå-l8), hvor fæstningsanlæggene i Danmark udbyggedes til et maximum, dels gennem de allerede her omtalte armeririgsforanstaltninger, dels ved mangfoldige ikke forudsete supplementsanlæg, som situationen under 1 . verdenskrig nødvendiggjorde. De vigtigste er anført p|a. side XIV efter "ordbogen". Endelig er optrykkets omtale af den endnu ikke påbegyndte sjællandske kystbefæstning kun delvis rig­ tige. Forholdene gjorde, at systemet aldrig færdigtbyggedes - og visse ændringer måtte foretages. Også herfor foreligger der korrigerende oplysninger. Med dette taget i betragtning, må beskrivelsen iøvrigt anses for særdeles værdifuld til historisk/populært brug. Den kan supple­ res med studiet af de på litteraturoversigten bag i heftet anfør­ te skrifter.

Nogle militære fagudtryk, der går igen i nærværende fremstilling, forklaret til brug for læsere uden særlige militære forudsætninger hhv. for læsere, der på grund af terminologiernes ophørte brug, ikke kan vide, hvad de engang har dækket over. A. Affutage er det underlag på hjul eller den søjle, hvori det egent­ lige kanonrør hviler og som muliggør, at dette kan rettes i høj­ den eller siden, eventuelt transporteres (køres - feltaffutage) og i det hele holdes på den plads og den højde, hvorfra skuddene skal afgives. Selve den "vugge", hvori kanonrøret hviler kaldes i snævrere forstand "lavetten", en betegnelse, der kan være sy­ nonym med "affutage". Armering. I fæstningssproget bruges dette udtryk om et værks el­ ler et helt fæstningssystem klargøring til at modstå et angreb, "krigsklargøring". Armeringen omfatter, at skyts og ammunition fremdrages og anbringes på de pladser, hvorfra det skal anvendes mod fjenden og at supplerende befæstningsarbejder bringes til ud­ førelse. Endvidere belægges værket med fuld krigsstyrke. Derud­ over taler man om "armering" af et (orlogs)fartøj, som et maritimt synonum til det landmilitære "bestykning" (s.d.) af et fæstnings­ værk - dets udrustning med artilleri. Armeringsbatteri. Et i et fæstningsområde planlagt (lettere) værk, der påregnes bygget ved fæstningens klargøring til krig (se ovenst.). Artilleri. Bruges i videste forstand om alt kanonmateriel i en krigsmagt og det til dettes betjening specielt uddannede perso­ nel - "artillerister". I l8oo tallets slutning var alle hære sam­ mensat af k våbenarter: Infanteri, artilleri, kavalleri (rytteri) og ingeniørtropper. Senere har parsentropper remplaceret kaval- leriet og der er kommet faldskærms-, tele-, train- og forskellige andre tekniske tropper til. B. Banket. Et (fodfolks)banket er den løbende forhøjning, det gen­ nemløbende trin bag en vold eller et brystværn, hvorpå infanteriet (fodfolket) træder op, når der skal skydes over brsytværnet, mens det ved at træde ned fra bankettet normalt er skjult fra fjende­ siden. Bastion - bastionært. Det fremspringende punkt på en voldlinie, hvorfra der kan rettes ild på langs med egen voldskråning, den så­ kaldte "flankerende ild". "Bastionært" kaldes et voldrids, hvori indgår bastioner til voldens flankering.

Batardeau. Er en smal betonstøbt dæmning i en fæstningsgrav med vand for at holde dette på plads og i passende dybde, hvad ter- rainet ellers kan udelukke på grund af forskellige højdekurver i det område,graven gennemløber. Batardeauet kommer således til at inddele en fæstningsgrav i en række bassiner, men vil altid kunne virke som en slags dæmninger over graven, hvorfor særlige forholdsregler må træffes mod, at de kan benyttes af fjenden. Batteri. I fæstningssproget et, normalet mindre, værk, hvis ar­ tilleri kun har een hovedskudretning eller i et større fort en del af dets artilleri med en bestemt, begrænset, skudopgave (se "fort") - eller på en enceinte. Batteriet vil altid være under samme ildleder og dets piecer (2-8 stk.) have samme målområde. I feltartilleriet bruges batteribetegnelsen uafhængig af noget fortifikatorisk begreb om den samling piecer, der marcherer og kæmper samlet under een mands kommando, hvorved paralleliteten mellem feltartilleribatteriet og infanterikompagniet bliver åbenbar. Dette afleder igen betegnelsen "batteri" som dækkende over en afgrænset personelenhed = kompagniet. I Luftværnsartil­ leriet er forholdene nærmest som i fæstningsartilleriet. Bestykning. Et fæstningsværks udrustning med artilleripiecer. Berme. Den på en fæstningsvolds yderside (mod graven eller fjen­ den vendende) anlagte "adsats" som følger hele volden og kan være anlagt i forskellig højde; hvis der kun findes en, da normalt helt nede ved den våde gravs spejl. Den skal forhindre at jord under beskydning styrter ned i graven og fylder denne op, så den letter fjendens overgang. Borch & Henrichsen. Tysk fæstnings-materiel-firma. Brigade. Hærenhed med mange betydninger primært afhg. af hvilken våbenartsbetegnelse, der knyttes til den ("Infanteri"-, "Panser"- o.s.v.). Har gennem historien, også i Danmark, fundet størst anvendelse i sammenhængen "infanteri"-Brigade, så ofte, at har man ikke udtrykkeligt anført noget andet, har der været tale om en så­ dan. Den er sædvanligvis sammensat af k-6 af hinanden historisk og udskrivningsmæssigt uafhængige enheder (bataljoner) og er gen­ nem tildeling af alle former for hjælpevåben og faglige myndig­ heder tilsikret en vis selvstændighed i taktisk henseende. Briga­ den er således i modsætning til "regimentet" en ren taktisk forma­ tion. Men ordet bruges i andre sammenhæng, man taler f. eks. i pionertropperne om "pigtråds-brigade" og lign., hvormed menes små arbejdssjak på 2-6 mand. I udlandet ser man foruden disse anven­ delser oftest "brigaden" brugt i poetisk, sværmerisk eller fag­ ligt afgrænset sammenhæng, jfr. engelske: Fire Brigade = Brand­ værnskorps, Costal Brigade = Kystartilleri, Boys Brigade = Frivil­ ligt Drenge Forbund, o.s.v. Brisk. Det faste underlag af beton eller tømmer, hvorpå (et fæst­ ningsværks) artilleripiecer er opstillet.

III.

c. Cernering - cernere (fr.). Indeslutning af en fæstningsfront, påbegyndelse af en belejring. Cremailieret (grundrids). Savtakket udsnit i et brystværn. D. Dechargebeklædning. Mur opad en gravside for at hindre sammen­ skridning. Denaillært. En linie med skiftevis indad- og udadgående linier. Demarkations (terrain). Et af demarkationslinier afgrænset områ­ de, der strækker sig ud mod fjenden foran et fæstningsanlæg, og som ikke må bebygges eller beplantes for derved at yde en fjende skjul eller dækning. Dæk. Den øverste, normalt jord- og græsbeklædte, top af et luk­ ket fortlegeme, hvori fjern og nærkampspjecerne er anbragt i pan­ sertårne, hhv. hvor anlæg for infanteriforsvaret er nedskåret. Normalt værkets højeste punkt. Kaldes ofte "Kronen". E. Enceinte. (fr.). En sammenhængende fæstningsvold, der strækker sig som et "bælte" jfr. fr. ceinture, gennem et landskab til be­ skyttelse af en by, en landsdel, et pas eller lign. Enveloppe. En lav sammenhængende fæstningsvold, løbende foran hovedvolden og dens grav, spærrende indseendet af denne fra fjen­ desiden. Blev i l8oo-tallets slutning ikke benyttet mere, idet man med et glacis (s.d.) mente at kunne opnå samme og større virk­ ning . Escarpe. Den mod fjenden vendende side af et fæstningsvold eller -mur, hhv. den mod fjenden vendende side af et fortlegemes jordkap­ pe. Se endv. "kontrescarpe". Er der foran volden eller værket en grav, tør eller våd, bliver det den indre gravskråning, der danner eskarpen. F. Face. Til en hvis grad synonym med escarpe (s.d.), men kendeteg­ ner et afgrænset afsnit af et fæstningsanlægs rids som en af fle­ re linier, der vender ud mod fjenden. I de anlæg, der har tre­ kantet grundrids, taler man om to facer mod fjenden, mens trekan­ tens bagudvendende side kaldes "struben" (s.d.). Feltlavet. Se "Affutage".

IV.

Fodfolk. Officielt dansk betegnelse for "infanteri" i tiden mellem 1867 og 1960 og synonymt med sidste ord. Altså tilfods kæmpende og (op til vore dage) til fods marcherende enheder af en hær specielt uddannet til at trænge ind i fjentlige stillinger, nedkæmpe alt levende og holde erobret grund besat og forsvaret. Forhug. Passivt hindringsbælte bestående af fællede træer eller store grene, hvis yderste grenspidser er tilspidsede og anbragt som et tæt krat med spidserne mod fjenden. Tørrer og knækker re­ lativt hurtigt og har således kun midlertidig spærreværdi. Flanke. Den del af et voldsystem eller et fortlegeme, der har front vinkelret på hovedfrontlinie og strube og som vender mod si­ den. Betegner også de yderste dele af en troppelinie i terrainet, til en hvis grad synonymt med "fløj". Flankering. Bestrygning med ild afgivet fra et flankepunkt på langs med ("hen foran) egen forsvars linie, vinkeltret på fjendens angrebsretning. (Se "kaponiere"). Forstærkningsarbejder. Sådanne armeringsforanstaltninger, der indgår i fæstningslinies eller et fæstningsværks klargøring til krig, og som især drejer sig om anlæg af supplerende skyttehuller og grave, afstivning af jordprofiler, forøgelse af nedgravede rums beskyttelse mod nedslag, trækning af hindringsbælter, fæld­ ning af vegetation, udskæring af banketter (s.d.). Fors tærkningsenheder (batailloner, batterier, kompagnier, o.s.v.). De m.h.t. uddannelse, enkadrering og bevæbning svageste led af de efter danske hærordninger opstillede styrker, der ved mobilise­ ring skal dannes af de ældste genindkaldte årgange. I henhold til hærlovene af 1867» I880, 189^ var betegnelsen "Forstærkningsoffi­ cer" identisk med, hvad man i dag betegner og også før havde be­ tegnet som "reserveofficer" m.v. Fort. Et lukket fæstningsværk, normalt ikke større end det kai^L kommanderes af een chef, med en bestykning (s.d.) der tillader ildafgivelse til alle sider og en konstruktion, der tåles beskyd­ ning fra alle verdenshjørner. Et forts artilleri (bestykning) vil ofte være opdelt i forskellige batterier, hver under sin ild­ leder og hvert med sit hovedskudopgave. Fra l8oo-tallets midte karakteriseredes fortkonstruktionerne gennem anvendelse af ( j e r n ­ beton til bombesikre rum for besætning, ammunition og tekniske in­ stallationer, samt ved at blive søgt konstrueret "stormfri". Den­ ne betegnelse, der mere gav udtryk for håb og ønsker end vished, anvendtes, når fortets passive hindringsbælter, våde eller stej­ le, tørre grave, hhv. pigtrådshegn og jerngitre, mure og/eller pallisader kunne bestryges og belyses fra kaponierer (s.d.) ind­ bygget i fortets escarpe, strube eller kontresscarpe (s.d.). I I800 tallets slutning karakteriseredes fortkonstruktionerne ved anvendelsen af panserkonstruktioner til beskyttelse af fortbe­ stykningen og projektørerne, målestationer og observationsstader. Forter kunne være udformet til såvel artilleri- som til både artilleri- og infanteriforsvar.

Fortifikation, fortifikatorisk. Fæstningsbygning, hhv. fæstnings­ bygningsmæssigt . Feltfortifikatorisk angiver en lettere fortifikationsmåde, hoved­ sageligt baseret på midlertidige anlæg, der er udformet uden (væ­ sentlig) anvendelse af beton og panser men helt baseret på, hvad de (infanteri)styrker, der skal forsvare linierne umiddelbart kan bygge ved h j . af mandbåret værktøj, og som kan bringes til udfø­ relse umiddelbart før anvendelsen - i løbet af få timer. Forhug. Passivt hindringsbælte bestående af fællede træer eller store grene, hvis yderste grenspidser er tilspidsede og anbragt som et tæt krat med spidserne mod fjenden. Tørrer og knækker re­ lativt hurtigt og har således kun midlertidig spærreværdi. Fæstning. Bruges ikke på dansk om noget selvstændigt værk, men normalt kun i sammenhæng med ord, som derved nærmere forklares. F. eks. "Fæstningsartilleri", "Fæstningsafsnit", o.s.v. G. Gammel, Charles, i Sheffield. Panserkonstruktionsfabrik i Eng­ land. > Garderhøj. En vikingegrav nord for København mellem Jægersborg og Kongens Lyngby. Har intet med troppebetegnelsen "Garder" at gøre, men refererer sig til den vikingehøvding "Garda", som var stedt til hvile i den pågældende høj, der sløjfedes ved "Garderhøj Fort"s anlægs påbegyndelse i 1886. Glacis. En set i lodret snit meget langstrakt kileformet jord­ kappe, der hæver sig fra moderjorden i en meget svag men lang stig­ ning ind mod et fæstningsanlæg fra forterrainet, hvorved fæstnin­ gens konturer set udefra udviskes kraftigt og observation af ned­ slag vanskeliggøres for fjenden. Grus on. Panserkonstruktionsfabrik i Tyskland. H. Haubits. Artilleripiece, der, i modsætning til fladbaneskytset, "kaster" sit projektil op i luften, således, at det går lodret ned i målet, altså om bag volde, ned i skyttegrave og anvendt mod far­ tøjer, gennem dækket. I dansk fæstningsartilleri har været brugt kaliberet 12o mm til 19 cm - i dansk kystartilleri især i kaliber 29 cm. Bruges siden 1917 i feltartilleriet her i landet og er artilleristisk i familie med infanteriets "morterer". Ses ofte omtalt som "Mørser", når der er tale om (dårlig) oversættelse fra tysk, da denne betegnelse ikke kendes i dansk artillerividenskab. Haubits-betegnelsen kendtes ikke før i dette århundrede i dansk ar­ tilleriterminologi. Før den tid betegnedes haubitsen som "kort" kanon.

I. Ildlinie. Det højeste punkt på (den højeste linie langs) et brystværn, hvor dets øverste mod fjenden vendende flade (kronen) mødes med dets indre skråning. Jernkanon. Denne betegnelse ses overalt brugt i fæstningsbestyk­ ninger i Danmark omkr. århundredeskiftet, for at adskille en piece af dette materiale fra tidligere tiders malmkanoner og de senere indførte stålpiecer. Gik efterhånden af brug som alle artilleri- piecer fremstilledes af jstål. Jernhaubits. Se haubits. K. Kaliber. Størrelsen og dermed normalt tillige (gennemslags)kraf- ten, rækkevidden og således "virkningen" af et skydevåben angives ved våbnets "kaliber". Før i tiden - forladevåbnenes epoke - an­ gaves dette i "pund" for kanonernes vedkommende, mens man talte om "lødighed" når det drejede sig om geværer.' Pundsangivelsen fast­ slog vægten af den, normalt "kugleformede kugle", der passede til kanonen, lødigheden hvormange geværprojektiler, der kunne støbes, passende til det pågældende gevær, ud af et pund bly. Med bag- ladevåbnenes indførelse blev "kaliberangivelsen" indført og her­ med forstås et våbens indre løb-diameter målt fra "felt" til "felt - "felterne" er de egentlige vægge i løbet, de som står tilbage," når riffelgangene er indskåret i løbet. Fra 19oo tallets begyn­ delse har man brugt at angive de fleste kanoners løblængde foruden kaliberet ved betegnelsen L/.... og hertil et tal, som gange med kaliberet angav løblængden. En kanon 75 mm L / 3 0 var altså 225 cm lang. I hæren brugte man fra I887 at angive alle våben, hvor lad­ ning og projektil var samlet i en patron i mm når kaliberet anga­ ves, og i cm når der var tale om at projektilet transporteredes og indførtes i kanonen for sig og ladningen for sig. Kaponiere. Flankeringskonstruktion, normalt af beton, jern eller panser, indbygget excarpe, kontreskarpe eller strube (se disse) i et færstningsanlæg. Vil sædvanligvis ikke kunne ses fra forter- rainet og normalt være så beskyttet mod nedslag, at den kan påreg­ nes intakt og dens ild og lys virkedygtigt til stormøjeblikket selv efter den heftigste forudgående beskydning hhv. haubitsbe- kastning. Fra kaponieren bestryges en i forvejen udbygget passiv hindring, våd grav eller tør grav med pigtråd, landminer eller forhug vinkelret på angrebsretningen, så angriberen får "ild fra siden". I permanente fæstningskonstruktioner er kaponieren altid indrettet til beboelse, således, at den kan være besat dag og nat og øjeblikkelig bringes i virksomhed i tilfælde af overrumplings- forsøg. Adgangen til den bedst beskyttede form for kaponier (kon- trescarpekaponieren) er ofte besværlig forsåvidt den ikke kan fore gå fra hovedværket ad en poterne (s.d.). Kaponierer - især kon­ treskarpe - søges fra fjendens side bekæmpet gennem minering. 2. verdenskrig bragte betegnelsen "bunker" ind til remplacering af glosen "kaponiere".

VII.

Kompagni. Troppeled inden for infanteri, pionertropper, train- tropper, telegraf tropper, kyst- og fatstningsartilleri, der kan variere fra loo til 25 o - for fæstningsartilleriet op til åoo - mand, alt under kommando af en kaptajn. Kompagniet kan karakte­ riseres som det største troppeled, der kommanderes direkte af een mand - kompagnichefen - ved højere led går kommandoføring g e n- n e m kompagnichefen. I rytteriet og pansertropperne svarer (svarede) eskadronen til kompagniet i felt - og efterhånden også i luftværnsartilleriet bruges som tilsvarende størrelsesangivelse "batteri" (s.d.). Kontrescarpe. Den skråning, eller mur, der hæver sig, fra et fæst ningsværks gravbund (eller dettes vandspejl) op, til glaciet, alt­ så "fjendesiden" af en gravskråning som egne, men ikke fjendens styrker kan holde under observation. Kurtine. Voldstykke mellem to frem- eller tilbagespringende "flanker" (s.d.) i en længere sammenhængende voldkonstruktion. Kvindebatteri. Danske kvinder indsamlede i l88o!erne blandt lan­ dets kvinder midler til 8 stk. 15 cm fæstningskanoner i høj vold­ lavet (s.d.), indkøbte og skænkede dette materiel til Hæren, hvor det hurtigt døbtes "Kvindekanonerne" (medens de bidragsydende spottende af fæstningsmodstanderne kaldtes "Kanonkvinderne"). Piecerne opstilledes på hhv. venstre og østre voldlinie i "Chri- stiansholms Batteri" n.f. København i et "Vestre Kvindebatteri" og "Østre Kvindebatteri" (den officielle betegnelse). Kynette. En gennemløbende særlig kraftig uddybning i en våd fæst­ ningsgravs bund som garanti mod gennemvadning, hvis normal vand­ stand skulle blive reduceret. L. Lavet. Den underbygning på en artilleripriece, som det egentlige kanonrør, hviler i og som muliggør dettes retning i højden og si­ den. I fæstningsartilleriet har der i væsentlig udstrækning været tale om "voldlavetter", der muliggjorde ildafgivelse fra kanoner opstillet bag høje brystværn, hhv. panserlavetter, hvor det har drejet sig om artilleri opstillet i (visse) pansertårnskonstruk­ tioner. Før i tiden var voldlavetter altid af træ og blev uden for øvelsestiderne i fredstid normalt opmagasineret under tag (i de såkaldte "lavetbygninger"), mens selv kanonrørene (for forla- deskytets vedkommende) blev efterladt under åben himmel oppe på fæstningsvolden. Lavetten var normalt forsynet med små hjul, hvorved kanonen i skudafgangsøjeblikket kunne rulle så meget til­ bage, så at rekylen (det modsvarende pres bagud, som presser pro­ jektilet ud af kanonen i retning mod målet) blev opfanget på den måde. Feltlavetten var og er forsynet med store kørehjul, der muliggør transport gennem terrainet med heste- eller motorforspand (Se endv. "affutage"). Linieformation (-bataljon, -batteri o.s.v.). Oprindeligt den til enhver tid krigsklare enhed, der i modsætning til reserve- og for­ stærkningsenheder, der først skulle indkaldes og klargøres, var udrykningsklar. I l8oo-tallets midte begynder betegnelsen "linie"

VIII.

dog at udtyndes, idet det finder anvende på sådanne enheder, der er enkadreret (forsynet med befalingsmandsrammer) af fastansat, altid tjenstgørende personel, men som godt kan have samtlige me­ nige hjemsendte, omend hurtigt klar til genindkaldelse. Derigen­ nem bliver betegnelsen "linie-" om officerer og underofficerer synonym med "fastansatte befalingsmænd" og dermed igen med det militære tjenestemandsbegreb, i hvert fald i de år, hvor der kun kendtes fast ansættelse og dermed ansættelse i tjenestemandsstil­ ling, eller kortvarig tjenstgøring til uddannelse enten som ud­ skrevet, eller frivillighed (reservebefalingsmand f. eks.). Lynette. Af lat. luna - den lille måne, d.v.s. i fæstningsspro­ get - en halvmåneformet, mindre voldkonstruktion til et helt el­ ler halvt batteri, uden væsentlige andre tekniske udbygninger og helt knyttet til 1 7 -l 8 oo-tallets fæstningsterminologi og -bygge- måde. Indtil være dage var "Lynetten" et værk i Københavns hav­ neforsvar, men der var andre "lynetter" i samme område og på Flåde­ station København betegnes et område stadig som "Quinti - altså "5•" - Lyne tte. Længde/ - "L/-". Fra bagladevåbnenes indførelse ser man næsten alle artilleripiecer angivet med løbets indre diameter i cm el­ ler mm (alt efter amnnjnitionsarten) og "længden" f. "h/ko". Herved blev angivet, at kanonrørets længde var ko x projektilets diameter. En piece "75 mm L/^o" var således et 21oo mm langt kanonrør. M. Militærbro. Den forståeligt sjældne anvendelse af tillægsbeteg­ nelsen "militær" indenfor den militære fagverden har ikke helt udelukket begrebet af den militære ordbog. "militær"-bro var betegnelsen for små løbebroer til infanteri, der enkelte steder var slået over Vestenceintens våde grav og som muliggjord passa­ ge af vagtstyrker i forterrainet - om fornødent overførsel af ud­ faldsstyrker. Deres antal var af letfattelige grunde begrænset. \ Mitrailleuse eller -øse. Af fr. mitraille = gi. jern. Trængte7 i l87o!erne igennem overalt som betegnelse for l8oo-tallets forskel­ lige, med vore dages øjne vurderet, primitive og ofte upålidelige maskingeværer. De anskaffedes i stort tal til nærforsvaret i Københavns land- og søbefæstning ved opbygningen af denne i l88o* erne men fortrængtes efterhånden helt det Madsenske maskingevær (oprindeligt kaldet "rekylgevær" d.v.s. tilbageløbsgevær s.d.)-. Betegnelserne mitailleuse, maskingevær, rekylgevær har til for­ skellige tider været brugt i flæng, i Norge hed således det uaf- futerede Madsenske maskingevær som indtil 19^9 her i landet kald­ tes "rekylgevær" ( i modsætning til samme gevær i tung affutage, hvor det kaldtes maskingevær fra 1929-19^3) "mitaljøse", det sam­ me . Mitrailleuser kendtes i 2 typer i fæstnings-nærforsvaret % 2- og lo-løbede. Mitrailleuser, der virkede ved håndkraft, brugtes ik­ ke uden for de faste værker, i felthæren f. eks.

Mortér. Oprindeligt en kortløbet, lille forlader-haubits, der kun fandt begrænset udbredelse. Ved 1. verdenskrigs skyttegravskampe udformedes imidlertid infanteri-mortéren, en relativt let trans­ portabel og let betjenelig kastepiece, hvis projektiler kunne nå ned bag brystværn og i skyttegrave på selv de korteste afstande. Den udvikledes mellem de to verdenskrige til et meget effektivt våben, der kunne kaste meget brisante granater ud på alle afstan­ de og indgik i stort antal i alle infanterienheder, hvor den ofte spillede i dominerende rolle i ildkampen. N. Nærf orsvar. Samtlige fæstningsværker af blot nogenlunde permanent karakter kunne påregne to kampformer: fjernkampen, hvor dets tunge og langtrækkende bestykning virkede mod fjendtlige samlede mål, belejringsbatterier, troppesamlinger, marchkolonner m.v. - og nær­ kampen, hvor værket måtte forsvare sig mod et direkte angreb, hvor fjenden søgte at erobre værket. Hertil havde de forskellige pas­ sive hindringsbælter, der igen kunne bestryges og belyses fra skud­ sikre kaponier (flankeringskonstruktioner). Se "fort" og "kaponiere1 0 . Orillon (fr.). En jordkappeforlængelse af en fæstningsvold face eller kurtine således at den beskytter eller skjuler en i escarpen indbygget kaponiere. P. Panser. En type stål eller smedejern, hærdet på særlig måde til at modstå gennemtrængen af projektiler. Pansertårn. En kuppel af panser, der muliggør opstilling af 1 el­ ler 2 artilleripiecer i en betonbrønd, hvortil der er adgang di­ rekte fra et fort eller batteris indre. Piecernes er normalt an­ bragt så de rager ud gennem et skydeskår i pansertårnet, der også er forsynet med sigte- og observationsskår. Visse pansertårne er konstrueret således, at de benævnes "Panserlavetter", men udadtil kan den ene type dårligt skelnes fra den anden. Pansertårne bru­ ges også til beskyttelse af observationsstader, projektører, af­ standsmålere og kikkerter. Panserlavet. Se "Pansertårn". Poterne. Underjordisk, normalt mineret gang førende fra et fæst­ ningsværks strubekaserne eller fra en vold, under eller gennem dette (denne) til kaponiere, udfaldsplads (våbenplads), gravbro eller lign., hvorved passage over volden eller værket, synlig for fjenden eller udsat for dennes ild, kan undgås. Pigtråd(shegn). I l8oo-tallets midte brugtes hegn af alm. stål­ tråd, side om side med "forhug" (s.d.) som passive hindringsbælter foran befæstede stillinger. Fra l88o'erne opfandtes den dobbelt snoede tråd, hvori der med ca. 2o cm afstand var indsnoet korte,

X.

spidst afklippede trådstumper, hvorved der opnåedes en tråd, som ikke umiddelbart kunne passeres af mennesker ved at disse klemte sig under eller skrævede over trådene. Blev de sat op i brede bælter over træ- eller jernpæle med et tæt mønster, kunne passage kun ske efter at der var klippet vej gennem sådanne hegn med sær­ lige pigtrådssaxe. Et sådan rydningsarbejde var ugørligt under fjendtlig ild, og da hegnene viste sig utroligt modstandsdygtige overfor selv den heftigste artilleribeskydning, bidrog de under 1. verdernskrig på afgørende måde til "de stivnede fronter"s krig i Belgien og Frankrig i 191^-18. Først ved de larvefodsbevægede kampvognes fuldkommengørelse ved krigens slutning lykkedes det at finde et middel til at eliminere pigtrådshegnenes spærreværdi. Men de brugtes stadig i 2 . verdenskrig til umiddelbar sikring af visse snævre objekter mod raids af faldskærmsfolk og kamppatrul­ jer mod lydløst udførte overfald. Oprindeligt fik man øje for deres værdi under den russisk-japanske krig 19o^-19o5, indtil da brugte man - bl.a. ved de københavnske værker - hybentjørn som passivt hindringsbeplantning på voldskråninger m.v. Man reduce­ rede under 1. verdenskrig afstanden mellem piggene så meget, at man, i modsætning til gængse endnu som kvæg-pigtråd anvendte type, ikke kunne gribe om tråde under forsøg på en forcering af hegnet. Det skyldtes i væsentlig grad, "Forsvarsindsamlingen af 1913"» at der til Københavns fæstningsfronter fandtes tilstrækkeligt med pig­ tråd ved fæstningens klargørelse i 191^. R. Raserende (skudbane), ild). Betegner den kuglebane (projektilets vej mod målet), der på intet sted overstiger "mandshøjde" (l8o cm) hvorved tropper, der er tættere inde mod de skydende end den af­ stand, den almindelige ildafgivelse finder sted på, ikke kan rammes af skuddene. Jo bedre våben og ammunition er, jo længere raserende bane har dets projektiler, jo svagere det er, jo mere må mundingen hæves for projektilet kan nå ud på rimelig afstand, og jo ufarlige­ re bliver det på mellemafstandene. Redan. En kort fremspringende udbygning på en ellers lige fæst+ ningsvold, formet som en ligebenet vinkel med toppunkt ud mod fjen­ den . Reduit. Et mindre, ofte feltbefæstningsværk med to facer, to kor­ te flanker og en strube, beregnet til forsvar af infanteri med ild­ afgivelse til alle sider. Normalt forsynet med kasemat eller bom­ besikre rum til besætningen. Rekylgevær. Betegnede i dansk militær terminologi fra 1893 til 1 9 ^ 6 et let maskingevær, baseret på "tilbageløbsprincippet", d.v.s. at våbnets hurtige funktionering skete under udnyttelse af den be­ vægelse af dets løse indre dele, som igangsattes ved at piben i skudsafgangsøjeblikket ved "rekylen" trykkedes et stykke tilbage og dermed tvang løse dele til at bevæge sig. Derved udkastedes det afskudte patronhylster, ny patron indførtes fra et magasin i kammeret, hanen spændtes og - om ønsket - gik skuddet umiddelbart derefter, hvorved automatisk skydning kunne etableres, sålænge, der var patroner i magasinet. "Rekylgeværer" blev i dansk hærter­ minologi næsten identisk med lette maskingeværer af det Madsenske

system, der i det store og hele var færdigudformet i 19o3, hvor det indførtes i de københavnske befæstningsanlæg samt i rytteriet. I 191 ^+/l 5 indførtes det i infanteriet, efter i 6 år at have dannet hovedbevæbningen i datidens hjemmeværn: De cykleberedne "Rekyl­ korps". Under 2. verdenskrig udspillede tilbageløbsgeværene de­ res rolle blandt automatvåbnene, og denne overtoges af gastryks­ systemerne, hvor den virkning, der var nødvendig for at udløse be­ vægelserne i geværets indre dele tilvejebragtes ved at lede en del af krudtgassen fra piben ind i en cylinder til påvirkning af et stempel. S. Saillant. Spidsen af den ud mod fjenden pegende vinkel i et værk, eller i en voldlinies bastion (s.d.). I saillanten vil der ofte være indbygget en kaponiere (s.d.) i kontreskarpen, hvorfra fa- cerne (vinkelbenene) let kan bestryges. Schumann. Tysk firma, der leverede panserkonstruktioner. Saint Chammond. Fransk firma, der leverede artilleri og panser­ materiel . Skyttegravsværk. Lettere feltbefæstet stilling, kun beregnet til infanteri, men indrettet til ildafgivelse til alle sider, ofte forsynet med mere udbyggede og sikre opholdsrum end den vanlige skyttegrav. Sædvanligvis helt omgivet af pigtrådshegn. Strube. Den bagud - bort fra fjenden - vendende side af et fæst­ ningsværk, sædvanligvis domineret af facaden på værkets hovedbyg­ ning - "strubekasernen", hvorigennem al passage til værkets indre som regel finder sted. I strubekasernen er ofte indbygget en eller flere strubekaponierer til bestrygning af strubegraven hhv. beskydning af mellemrummet til andre værker i samme linie. Stormfri. Betegnelsen, der mere udtrykker forhåbning end garanti, bruges om værker, der er helt omgivet af hindringsbælter, våde grave eller tørre med pigtrådshegn, som kan holdes bestrøgne fra værkets kaponierer (s.d.). T. Travers. Tværvold der springer frem fra et brystværn på egen side af dette til hindring af virkningen af flankerende ild eller stør­ re nedslagssprængninger. Ved udgravning af skyttegrave dannes traverser ved at brystværnslinien med korte regelmæssige mellem­ rum trækkes vinkelret bagud. Terreplein. Den indre (alarm)plads i et voldomkranset fæstnings­ værk eller bag en fæstningsvold, i eet med moderjorden. Tracien. Rids, tegning, udkast til et befæstningsanlæg.

u. Underløb, en kanal under en dæmning over en fæstningsgrav eller over et oversvømmelsesområde. V. Voldlinie. Københavns Vestenceinte var opdelt i 23 voldlinier å 600 m, hver med - stort set - sin egen kaponiere til gravbestryg­ ning. De 600 m = looo alen repræsenterede den maximale ydeevne for kaponierernes bestykning. Våbenplads. Dækket samlingsplads på fjendesiden af en fæstnings­ grav til brug for udfaldsstyrker.

Forkortelser: K = kanon H = Haubits J = Jern- S = Stål-

1 = lang k = kort H - hurtigtskydende lb = løbet (enten 2- eller lo-løbet om mitrail leuser

B = Baglade(kanon) F = Forlade(kanon) R = Riflet(kanon)

XIII.

Væsentlige ændringer i Landbefæstningens frontsystem i tiden 1911-18.

Som det fremgår af teksten i denne lærebog var landbefæstningen ikke underkastet egentlige ændringer eller udbygninger siden den i 1894 var bragt så vidt, som de politiske forhold muliggjorde det. Ubetydelige ændringer eller forstærkninger var foretaget enkelte steder - en af dem, de "madsenske" fredskrudtmagasiner i Vestenceinten havde givet anledning til vidtløftige politiske dramaer og medvirket til venstres første krigsministers demission. Men da armeringsplanerne kom helt eller delvis til udførelse ved 1. verdenskrigs udbrud i efteråret 1914 fandt der udbygninger og ændringer sted, som ikke var forudset, da lærebogen her blev skrevet i 1 9 1 1 . Idet man kan henvise til jubilæumsskriftet "Ingeniørkorpset 1884- 1 9 3 4 .. f or en nærmere omtale af de mange detaljer, som disse for­ anstaltninger rummer, skal blot enkelte hovedændringer i de plan­ lagte arbejder nævnes. "Dyrehavestillingen" - det skyttegravs- og kaponieresystem, der skulle trækkes gennem Dyrehaven fra Fortun Fort mod Øresund blev ganske vist etableret i August 1914 med sin højre fløj endende umiddelbart syd for Tårbæk Kirke (hvor af der den dag i dag kan spores tydelige rester). De Tårbæk Fort imidlertid hejste kom­ mando i April 1915 blev denne stillings østlige afsnit lagt så langt nord på, at fortet blev bogstaveligt, ikke blot "fløjfort" for søbefæstningen men også for "Dyrehavestillingen". Under det meste af "Sikringsperioden" 1914-19 var der således 2 linier gen­ nem Dyrehavens østlige afsnit. Hele stillingen udbygges meget kraftigt med lo betonstøbte loo-mandsrum, 4 store "Interval-ka- ponierer" og mangfoldige andre arbejder, der ikke var forudset i 1 9 1 1 , deriblandt en drikkevandsledning til hele stillingen. Det planlagte "Tårbæk Biværk", som skulle være bygget på en op­ fyldning i søen ud for Tårbæk Kyst, kom ikke til udførelse. Den anden store udbygning var "Baunehøjstillingen" mellem Fortun Fort og Kongens Lyngby. Denne stilling gravedes om Baunehøjen på Lundtoftesletten med tre kraftigt betonnerede infanteri"skan­ ser" , der rummede bombesikre opholdsrum med diverse sanitære in­ stallationer, hver for et krigsstærkt infanterikompagni på 25 o mand. Endvidere anlagde "vintapper-gård-stillingen" mellem Gar­ derhøj Fort og Lyngby Fort efter samme mønster som "Dyrehavestil­ lingen" . På Vestfronten støbtes en række mindre flankeringshuller til ma- skinskyts til bestrygning af forskellige døde vinkler omkring voldliniernes brudpunkter og terrainet foran stillingens centrum ved Hovedvej 1 - Korsørbanen blev gennemtrukket med flere skytte-

gravslinier. Ligeledes udgravedes mangfoldige dels betonnerede, dels tømmer- afstivede rum - de første til sanitetstjenesten, de sidste især til voldens infanteribesætning. Einceintesporet blev trukket nordpå fra Pkt. 16, og til­ slutning til Frederikssundsbanen etableredes, ligesom Batteritoget udbyggedes og forberedtes anvendt på jernbanerne i Københavns omegn. På sydfronten, hvor forterne ved Dragør og Kongelunden først blev færdige i 1915 og 1916, mens Rigård Batteri ikke kom til udførelse, blev der straks i august trukket en skyttegravslinie tværs over øen syd om St. Magleby. Så snart de to kystværker var færdige, blev der bygget en skyttegravs-skanselinie langs kysten mellem de to værker, hvis nærforsvar derved kendeligt sikrede, medens en landgang på Amager straks kunne imødegås fra selve strandkanten. Amagerforsvaret (sydfronten) styrkedes yderligere ved, at der opførtes to bat­ terier - Nordre Skovbatteri og Søndre Skovbatteri i Kongelundens Vestkant, hvor bl.a. Kryderen "Valkyrien"s 2 afmonterede 21 cm kanoner blev anvendt med hoved­ skudretning mod vest for at hindre indtrængen i Køgebugts nordlige afsnit til enfilering af Tunestillingen mellem Roskilde Fjord og Køgebugt. Disse to kanoner ses omtalt i nærværende lærebog som planlagt opstillet i Vejrø Fort, der ikke kom til udførelse. - Kystbefæstnings-planens Skæbne - Den sjællandske kystbefæstningsplan nåede nemlig ikke at blive fuldført, skønt den længe havde været forberedt, og planerne var afklaret mellem Hæren og Flå­ den - det var det første værn, der skulle levere støtte til det sidste, og det krævede vidtløftige debatter som så ofte før og siden i en lidt hjertelig ånd. Men arbejderne kom sent i gang trods truslen om den europæiske krig - og intet var faktisk færdigt endsige kampklart, da krigen brød ud. Med møje lykkedes det at få Masnedø Fort og Hårbølle Batteri færdigt, men Borgsted hejste først kommando i 1917, og Vejrø- og Helholm værkernes kom slet ikke til udførelse. Dyrtid og "udskudte" bevillinger satte sit triste præg på den del af historien. Lynæs Fort hejste heller ikke kommando før 1916 - efter heftige stridigheder mellem Hær og Flåde. Mosede Batteri samme år. Sidstnævnte værk fik en i loven ikke forudset betydning, idet det ikke alene kom til at danne "fremskudt fort" til forsinkelse eller hindring af en (overrumplende) landgang rettet sydfra mod København, men tillige som fløj fort for den i 1915-16 etablerede "Tunestillingen". Denne stilling var en feltbefæstet linie - skyttegrave med betonnerede maskinge­ værstillinger - der blev trukket fra Roskilde Fjord, øst om Roskilde, syd på vest om landsbyen Tune og derpå i sydøstlig retning og Karlslunde til Mosede Strand. Tunestillingen skulle "ved mobilisering" (som det så frejdigt hed med datidens udtryksmåde, der næsten garanterede tilstrækkelig med tid og rum til utallige forsvarsforberedelser) suppleres med en forlængelse langs Roskildefjord helt op til Isefjordens indløb. Derved blev hele Nordsjælland gjort til en befæstet lejr med København som en indre "hård kerne". Alt dette var ikke forudset i den lov, der skabte de sjællandske befæstningssystem i 1909, men var tanker, der udvikledes i takt med den politiske og militære situation i 1914-1915, og som bl.a. stærkt understregede den pigtrådsbeskyttede feltbefæstnings fantasti­ ske uigennemtrængelighed. Nærmere enkeltheder om den sjællandske kystbefæstning kan studeres i "Krigshisto­ risk Tidsskrift" Nr. 1/1966. Mens der allerede er nævnt de værker,der var forudsat i loven, men som ikke kom til udførelse, blev der i 1916/17bygget etpermanent batteri, som til gen­ gæld ingen havde tænkt på, da loven udformedes. Det drejede sig om "Spodsbjerg XV.

Batteri" på Halsnæs' nordvestlige pynt, der kom til at danne et hårdt tiltrængt fremskudt supplement til Lynæs Fort. Det bestyrkedes med 2 75 mm kanoner og 1 projektør, havde betonstøbte briske og ammunitionsmagasiner, men var derud­ over helt en jord— og tømmerkonstruktion. Det bevaredes da andre, ikke i loven forudsete værker sløjfedes i 1918-19 (bl.a. Skovbatterierne på Amager), men ha­ vet ad efterhånden klinten, det lå på, og sandflugten nødvendiggjorde kanoner­ nes og projektørens oprftagasinering (på Lynæs Fort) i fredstid. I 1930'erne søgte man om bevilling til at opføre et nyt Batteri længere inde, men bevilling- kunne ikke opnås. LITTERATUR: Willy Andersen: Thøger Bang: Klimspor Bentzen: Ingeniørkorpset 1684 - 6 november - 1934 særtryk af Tidsskrift for Ingeniørofficerer Københavns befæstning under Svenskekrigene, 1959.

Festskrift ved 1. artilleribatalion - Kyst- artilleri-Regimente - Jubilæum 1867-1917* Kystartillerieforeningen, København 1917« Hærens afgivne Kystartilleri, Boeck, Johnstad- Møller & Hjalf. Danmarks hær bd. I, side 275» Kbh. 1934-35 Kystartillerieblade 1915 ff. Fæstningsartilleristen 1917 Københavns nye befæstning, 1894, dansk udg. 1967. Kystbefæstningen 1932-1957. Tidsskrift for søvæsen, november 1957* Vestvolden. Glostrupegnens største histori­ ske minde. Glostrupbogen 1 965 . Københavns nordfront. Et bevæget kapitel i Lyngby-Tårbæks historie. Lyngby-bogen 1962. Bagsværdfortet. Gladsaxe hist. top. selskab. 1968. Den nøgne sandhed om Kjøbenhavns landbefæst­ ning, 1 9 1 3 . Kort beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn, 1889. (Fortrolig) Ny udgave 1967. De militære, strategiske overvejerser ang. Danmarks forsvar i Tiden 1864-1922. Det Krigsvidenskabelige Selskabs jubilæumsskrift 1941. Nogle oplysninger om det i 1885-86 udarbejde­ de forslag til en befæstning af København. Militært Tidsskrift 1886, s. 534. Fæstningsartilleriet. København 192o. Københavns Landbefæstning. Turistforeningen for Danmarks årbog 1954. Oplysninger om Befæstningsanlæggene i Gentofte kommune. Medd. fra historisk-topografisk Sel­ skab for Gentofte kommune IV, 1939-46. Fra Fort til Oliehavn. Træk af Prøvestensfor­ tets Historie FOU Bladet nr. 7» H « årg. Juli 1952. Lærebog i Krigsbygningskunst. Hærens offi­ cersskole 1914. ationslexikon, bind l4, s. 72. Kjøbenhavns Befæstning. 1923* fl. Flåden gennem 45o år. Bind I, side 3 8 7 . E. Block. Kystdefensionen. København 1 9 6 1 . Historisk Udvikling af befæstningsspørgsmålet efter 1864. Militært Tidsskrift 1886.

N.S.J .Bjerre:

H . Frobenius: H .E .B .Gyller: A.N.Hvidt:

!» !» J. Haase: Ingeniørkorpset:

J. Johansen:

L. Kofoed:

G. Lutken: S .B .Nielsen:

H .U.Ramsing: Salomonsens Konvers R.Steen Steensen m. Tuxen:

XVI.

FORTROLIGT

KØBENHAVNS LANDBEFÆSTNING Landbefæstningens historie.

Den første begyndelse til en befæstning om København dannedes af den borg, som Absalon i II67 byggede på det nuværende Christians­ borg slots grund. Byen er dog næppe bleven befæstet før under Erik Menved, da den ca. 129o vides at have været omgiven af mure og plankeværker (palissaderinger), der dog først under Frederik I , ca. 1524, i alt fald delvis er bleven erstattede med volde, bag hvilke den udholdt belejringen (1535-36) under Grevens Fejde. Christian IV tog energisk fat på udvidelse og forbedring af be­ fæstningen. 1606-08 omdannedes Volden til en tidssvarende jordvold med bastioner, 1617-25 byggedes Christianshavns Vold og 1617-45 Kastellet om end i en ufuldkommen skikkelse, fremskudte værker an­ bringes ved Ladegaarden, Ravnsborg og Vartov (den nuværende Trian­ gel på Østerbro) med linier fra Fløjværkerne til Kalvebodstrand og Kastellet, og endelig byggedes en vold fra Nørreport omtrent i een ret linie til Kastellet. Hele dette store anlæg var færdigt ca. 1650. Efter belejringen 1658-59 lod Frederik III og senere Christian V Kastellet ombygge og Christians vold udvide (l67o-77) lige til Kvintus, medens Christian IV fremskudte linie opgaves. - I det føl gende århundrede blev der intet foretaget ved befæstningen, uagtet Frederik IV i 1717 havde givet stadfæstelse på anlæget af en frem­ skudt linie ved Søerne, og ved englændernes overfald I807 er de derfor efter landgangen den 16/8 og indeslutningen den25/8 i stand til at bombardere byen den 2-5/9- Straks efter at englænderne var dragne bort, nedsattes en kommis­ sion (2l/lo I807) for at give forslag til forbedring af befæstnin­ gen, men det lykkedes hverken den eller de følgende kommissioner af 13/5 18 o 9, 3/5 1851 og 1855» der alle lægger deres forreste sam menhængende eller af Værker byggede linie uden for Frederiksberg over Lygten bag Lersøen til Svanemøllen, at se deres forslag om en ny landbefæstning ført ud i livet. Lige så lidt held havde den danske feltmarskal Prins Carl af Hessen med sin plan (1819) om at lægge 6 stormfri skanser med martelletårne i en linie fra St. Jørgens sø over Store Vibenshus til Sundet, eller Ingeniørkorpset, der i I830 foreslog anlagt nogle flecher og halvmåner bag St. Jør­ gens sø og Peblingesø. Ved lov af 6/l 1852 blev tværtimod demarkationslinien af l8lo flyttet fra Falkoneralleen og Jagtvejen til Søernes indre side, hvorved ca. looo ha land uden nogen erstatning til fuldkommen byg­ gefrihed, og ved lov af 6/7 1867(7°o år efter Absalon) blev stør­ ste delen af Københavns landbefæstning ved kontrakt af 29/lo I869 overdraget til Stadens kommune imod, at denne betalte statskassen en sum af 72o.000 kroner, gav afkald på årlige ydelser af stats­ kassen til beløb 79-658 kroner samt overtog udredelsen af en år­ lig afgift på 12.000 kroner.

København var nu en mod landsiden åben by, og efter at krigen I 8 7 0 - 7 I fuldstændig havde forandret Europas politiske forhold, hvor ved de små staters eksistens syntes særlig truet, trådte spørgsmå­ let om en ny landbefæstning med forøget styrke i forgrunden, så meget mere, som det nu var muligt efter de indvundne krigserfarin­ ger nogenlunde at overse virkningen af de sidste tiårs artilleri­ stiske fremskridt og dettes indflydelse på befæstningen. Den I 5 / 2 I 872 nedsatte krigs- og marineminister W. Hoffner en kom­ mission bestående af officerer af hær og flåde under forsæde af oberst C .A .F .Thomsen for at tage landets forsvarsvæsen under sam­ let overvejelse, og allerede den 24/8 I 872 afgav kommissionen sin betænkning, der foruden en forøgelse af flådemateriellet først og fremmest forlangte en fuldstændig befæstning af København mod s 0 - og landsiden og derefter anlæget af et støttepunkt for flåden ved Agersøsund samt forskellige mindre kystbatterier. Københavns landbefæstning skulde bestå af en enceinte fra Kalve­ bodstrand bag Valby, Ladegårdsåen og Lersøen til Sundet og en fort­ række 8000 alen for forstæderne i en linie foran Hvidovre over Valhøj, Vanløsehøj og Dyssehøj til Sundet, det anbefaledes dog af hensyn til bombardementsfaren at skyde fortlinien frem i centrum og på højre fløj, således at den kom til at ligge foran Husum over Tinghøj, Vangede, Bernstorff og Ordrup til Skovshoved, samt at lægge enceinten i det ved Utterslev mose, Damhussøen og dennes af­ løb betegnede afsnit. På Amager antages Christianshavns vold i for bindelse med nogle kystbatterier ved Dragør og Kastrup for til- strækkelige. Bekostningen ved de fremskudte anlæg ansloges til 17ir mill. kroner foruden 2 mill. kroner til bestykning, og til besætning ønskedes 2 o liniebatailloner, 12 feltbatterier og 2 rytterregimenter samt som befæstningstropper 7 forstærkningsbatailloner, 5 ooo mand fæst­ ningsartilleri og l 6 oo mand ingeniørtropper. Om muligt burde be­ sætningen forøges med 5 -lo liniebatailloner (l -2 brigader), hvor­ ved den ville komme op på 39-44ooo mand. Betænkningen overgaves til l.ste ingeniørdirektion (oberst J.F.M. Ernst), der i sit fuldstændige forslag af 7/ll 1872 krævede en enceinte fra Kalvebodstrand foran Damhussøen til Hellerup og en fortlinie over Enebærgaard, Spanagergaard, Islevhus, Budinge, Jægersborg, Præstesietten og Tårbæk med nogle lettere værker i 2.den linie over Bernstorff-Charlottenlund. For Amagers vedkom­ mende var der foreslået 3 batterier, nemlig nord for Kastrup og nord og syd for Dragør. Da krigsministeriet imidlertid forlangte, at bekostningen ikke måt­ te overskride 1 1 mill. kroner, blev forslaget noget reduceret, så­ ledes at det af Ingeniørkorpset (general J .C .J .Dreyer) under 1 5 / H I872 indsendte forslag kun omfattede enceinten samt forter mellem Brøndbyerne, ved Spanagergaard, foran Husum, på Tinghøj og vest for Vangede samt mindre værker syd for Avedøre, nordvest for Hvissinge, bag Budinge og bag Vangede. Inklusive bestykningen lød overslaget på i3.800.000 kroner. Forslaget blev ikke gennemført. I 1 8 7 9 » da general W .F .L .Kauffmann var bleven krigsminister, blev

spørgsmålet om Københavns fuldstændige befæstning atter skudt i forgrunden, idet betydningen heraf stærkt fremhævedes i den af re­ geringen udarbejdede "forsvarsplan", der var bleven billiget af en under Hans kongelige Højhed Kronprinsens forsæde nedsat forsvars- kommission af 1 8 7 9 . Lovforslag om fæstningens anlæg kom dog først frem under de føl­ gende ministre, admiral N.F.Ravn og general J .J .Bahnson, som i samlingerne 1881/82 til 1887/88 hvert år på ny fremlagde mere el­ ler mindre fuldstændige befæstningsforslag. Det projekt til Københavns.' landbefæstning, der ledsagede forsvars­ planen af 1879» omfattede en kampenceinte fra Køge bugt, vest for Avedøre og Brøndbyøster over Pilegaard og Vanløsehøj til Utterslev mose og en lettere enceinte fra mosens østlige ende over Dyssehøj til Sundet, samt på nordvestfronten 4 forter i en linie mellem Hu­ sum og Lyngby sø, et fort ved Gemmelmosegaard og et ved Garderhøj, medens nordfronten foresloges forsvaret ved fremskudte feltstillin­ ger i forbindelse med en ved tilledning fra Furesøen dannet over­ svømmelse i Lyngby enge. Forterne tænktes bestående af en storm­ fri underbygning, på hvis bombesikre overdække der var anbragt 2 å 3 panserkupler. Artilleriilden skulde suppleres fra anneksbatte­ rier. I foråret 1881 fik Ingeniørkorpset (General Ernst) ordre til i forening med artilleriet (general E. Schreiber) at indsende fuld­ stændige forslag med tegninger og summarisk overslag for Københavns befæstning, udarbejdede på grundlag af projektet fra 1879. Forsla­ get, der bl.a. afveg fra projektet ved at have et fort ved Vallens­ bæk, et provisorisk værk ved Brøndbyvester samt et fort ved Triang­ len (Jægersborg) og nogle kasematbygninger til flankeringen af oversvømmelsen i Lyngby enge, og som på Amager foreslog 2 fremskud­ te permanente værker ved Skjelgaarde og Maglebylille samt et pro­ visorisk værk ved Længstehøj, blev indsendt i efteråret 1881 og lød på 34 mill. kroner inclusive bestykningen. Den 1/5 1883 nedsattes en kommission af officerer til at gennemgå forslaget, og den 2 / 3 1884 afgaves en betænkning, der tiltræder forslaget i det store og hele, men bl. a. forlanger enceinten mel­ lem Kagsmose og Utterslev mose lagt foran Husum med udeladelse af det der foreslåede fort, samt et permanent værk (Christiansholm) anlagt på højre fløj af nordfronten. Da folketinget stadig ikke ville gå ind på regeringens forslag, blev der, efter at rigsdagen var bievn hjemsendt den l/4 I885, den 24/4 I885 udstedt en kongelig resolution, hvorved ministeriet (Estrup) bemyndigedes til, i indeværende år at lade foretage de fornødne opmålinger og detailprojekteringer til forberedeæse af det rigsdagen i afvigte samling forelagte, af landstinget vedtagne befæstningsforslag, og til at afholde udgiften hertil på forvente tillægsbevilling. Det af landstinget vedtagne forslag omfattede for landbefæstningens vedkommende: Enceinte fra Køge bugt til Utterslev mose. Anlæg til oversvømmelse af Lyngby enge, Utterslev mose og Kagsmose med forsvarsbygninger i Lyngby enge. Forter vest og nordvest for Gladsakse, ved Lyngby sø, Gammel-

mosegaard, Garderhøj, Trianglen og Christiansholm. Kystbatterier ved Køge bugt og Hellerup; indbefattet skyts m.m., ialt til et beløb af 2 4 . 9 5 o.ooo kroner. Detailprojekteringen tog nu sin begyndelse, og forslaget undergik en hel del ændringer, men resulterede i, at der under ll/lo 1 8 8 6 indsendtes et fællesforslag med overslag fra cheferne for Ingeni­ ørkorpset og artilleriet, gående ud på for landbefæstningens ved­ kommende : En sammenhængende linie fra Køge Bugt til Øresund, (hvoraf en del kun af passiv natur), nemlig: Enceinte mellem Køge ugt og Kagsmose (vestenceinten); Enceinte mellem Kagsmose og Utterslev mose (Husumenceinten); Oversvømmelse mellem Utterslev mose over Gentofte sø til Jæ­ gersborg Hundesø med bagved liggende værker, Enceinte mellem Jægersborg Hundesø og Sundet (nordenceinten). Foran denne linie var lagt følgende værker: Fort ved Vallensbæk; På Gladsakseplateauet: 2 mindre forter med vedliggende sammen­ hængende linie; Fort ved Lyngby sø; Fort ved Gammelmosegaard; Tre provisoriske værker, nemlig 1 nord for Brøndbyvester og 2 på Tinghøjpartier; Fort på Garderhøj Oversvømmelse af Lyngby enge Fort ved Skjelgaarde; Fort ved Maglebylille; Provisorisk værk ved Længstehøj, syd for Kongelunden. Hertil kan endnu føjes: Kystbatteri på landbefæstningens venstre fløj ved Køge bugt; Kystbatteri ved Charlottenlund; der hidtil havde været henregnede til landbefæstningen, men i fæl­ lesforslaget blev overførte til søbefæstningen. Af overslaget skal anføres: Til ingeniørarbejder, inklusive anskaffelsen af pansertårne og grunderhvervelser: På Sjællandssiden 2 1 .660.000 kr. På Amager 4 4 o.ooo kr. Allerede bevilget til oversvømmelsen 1. 2 o 5 .000 kr . 23.3o5.ooo kr. De to kystbatterier 2 .070.600 kr. Til skyts 1 1 .000.000 k r . Ialt 3 6 . 3 7 5 . 6 oo kr. Hertil kom endnu Garderhøjfortet, der blev opført uden udgift for statskassen for et beløb af 1 . 1 2 5 .000 kr. af Foreningen "Den fri­ villige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme" ' (Fædrelandets Forsvar). +T Denne forening stiftedes af grosserer W. Nissen af Kjøbenhavn i foråret 1 8 8 4 og indsamlede indtil 1 8 9 4 (Foreningen ophævedes dog først 1 8 9 4 ) et beløb af 1 . 4 8 l. 7 oo kr., der anvendtes så­ ledes: Garderhøj I.I25.000 kr Lyngbyfortet 2 1 2 .000 kr. Amager 8.800 kr. Resten til administration m.m. under udførelse;