KunstindustrielleFrembringelserPortrætter

— 6 —

staaet som en Stand, der med L yst og Glæde arbejdede fremad, nogle Exempler ville vise det. Da det 1777 ved Statshjælp grundede Møbelmagasin var ophørt (1815), op­ rettede de Det forenede Kunstflids Møbelmagasin (1818), og da de i Udlandet opkomne Finerskærerier viste, at Møbler beklædte med tyndt skaarne Plader (Finerer) af vedkommende kostbare Træsort vilde fortrænge Møbler af fuldt Træ, anlagde de i Forening et Finerskæreri (1828), ikke at tale om at der i 1837 nærmest ved Snedkermester J. Lasenius Kramps Bestræbelser dannedes en Forening a f Snedkere til Kundskabers Fremme i Professionens Theori. Navnet er lidt langt, men derfor blev Foreningens Virksomhed lige gavnlig, den oprettede en Tegneskole og udgav M ønsterblade; fra 1870 hedder den slet og ret Snedkernes Tegneforening. D e danske Snedkere have tid ­ ligt haft Øje for, at de trængte til N oget ved Siden af den blotte Værkstedsoplærelse — Prins Frederik Ferdi­ nands Søndags Tegneskole i Aarhus er (1828) stiftet af to Snedkermestere, og Det tekniske Institut i Kjøbenhavn blev væsentlig skabt (1843) af den ovenfor nævnte Sned­ kermester Lasenius Kramp — men Møbelindustrien er ogsaa den Industri, som tilbyder kunstnerisk formende Kræfter det største Omraade. En af de Mænd, der havde Indflydelse paa Kri- stianshorg Slots Udstyrelse, var Wurtembergeren G. F. Hetsch, der kom hertil 1815 og snart blev af B etyd­ ning overfor enhver god Fremadstræben paa Kunstindu­ striens Omraade. Han stod væsentlig paa samme Grund­ lag som Kejserstilens Mænd. Den antike Kunsts høje Idealer vare hans Maal, men han naaede ikke at gjen- give dem i deres fulde Finhed. Derfor skylder den danske Kunstindustri ham dog saa uendelig Meget, og i hvilket Omfang han arbejdede for Snedkerindustrien, kan bl. A. ses af hans Fortegninger for Haandværkere (1839 —1843), i denne af 72 Blade bestaaende Sam ling findes af ham tegnede Gjenstande, som ere udførte af Snedkerne