KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

213

tignok var det Meningen, at Kirkegaarden ogsaa skulde benyttes af de bedre stillede, og m an forhøjede derfor betydelig Betalingen for Begravelser paa K irkegaardene ved K irkerne inde i Byen; men det hjalp lidet eller intet, da Folk hellere vilde have deres Kære stedte til Hvile i eller ved K irkerne end paa Assistenskirkegaarden, som m an betragtede ined samme Øjne som de tidligere sm aa foragtede Pestkirkegaarde. Det er betegnende, at Danske Atlas kalder den »de fattiges Kirkegaard«. I de første 25 Aar var det kun Smaakaarsfolk, der blev jo r­ dede derude, og det vakte ikke ringe Opsigt, da E tats- raad J. S. Augustin som den første Mand af S tand blev begravet derude 1785 og det efter han s egen Anordning. »Han havde aldrig fornærmet nogen i levende Live, nu vilde han ej heller efter Døden forgifte den Luft, som de efterlevende skulde indaande, han vilde hvile und er aaben Himmel«, som Nyerup skrev. Andre fulgte snart efter. Men Betydningen af denne Fo rand ring laa ikke alene i, at det var en Lettelse for S tudenterne. Det var en ny Tid, der gryede i den. Man begyndte at tinde Ligbæringen uværdig for Universitetet og de unge V iden­ skabens Dyrkere. Kort sagt, den var Indledningen til den fuldstændige A f s k a f f e l s e a f S t u d e n t e r n e s L i g - b æ r i n g . ogsaa den nye Ordning Besværinger baade fra den ene og den anden Side. Den første kom en Maaned, efter at Assistenskirkegaarden var indviet 6. Novbr. 1760, fra Blichert , som klagede over, at han var udsat for at miste sit Levebrød ved Kirkegaardens Indretning, og bad om, at det maatte forbydes andre at sætte Lig paa Ligvognen end Studenterne, og at der maatte blive betalt, som Jorden var betalt til, og ham det dobbelte som Formand; Magistraten svarede, at den ej kunde betage Lavene deres Frihed til at bære Lig, men naar det skete ved uberettigede, kunde der klages (Resprot. 1. Decbr. 1760).