KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

212 samme Indho ld som Professorernes med Anmodning om, al den vilde gøre et Forslag til Sagens O rdning, og da Magistraten svarede, at den ikke saa sig i S tand til at gøre et saad an t Forslag — »vilde S tudenterne forskaa- nes for Byrden, m aatte de ogsaa miste Belønningen« — , kom Holstein igen med et Brev, hvori han sagde, at han trods Magistratens afvisende Svar dog endnu for­ ventede et saadan t Forslag til at faa Vanskeligheden hævet, »der m aaske ellers vilde foraarsage den hele Ind ­ retning at standse«. Men Magistraten, som indsaa, at det trak op til nye Udgifter, var og blev lige um ed­ gørlig', — og saa blev Sagen afgjort ved kgl. Befaling af 2. Marts 1759. Da Kongen, hedder det, nu h a r bestem t Anlægget al' den nye K irkegaard, og Rektor, P rokan sler (Erik Pontoppidan) og Professorer h a r forestillet, at i Fald Regensens S tudenter skulde forpligtes til at bære Lig gennem Portene og følge med, n a a r de vorder udkørte, vilde derved foraarsages megen Tidsspilde for dem for­ uden andre Inkonvenienser, som deraf kunde være at befrygte, h a r Kongen reskriberet Biskop L. Harboe og Generalinspektoratet, at n aa r Kirkegaarden er i Stand, »maa Jo rdpaakastelsen ske af Præsten i det Hus, hvo r Liget staar, og samme derefter af S tudenterne udbæres af Huset og sættes paa Vognen, som skal føre det uden tor Porten, da I h a r at føje de fornødne Anstalter i Hen­ seende til de Personer, som siden behøves til at tage Ligene af Vognene og nedsætte dem i Graven«15). Det var forøgede Udgifter for Magistraten — og selvfølgelig ogsaa for Publikum —, men for S tudenterne var det en betydelig Lettelse, da det mest vedrørte de fattige Lig, som de bar gratis, idet alle F rijordspladser fra nu af blev henviste til Assistenskirkegaarden*). Rig*) For andre Lig vedblev den reglementerede Betaling for hver

Students Hjælp at være 2 $ lige til 1792. — Selvfølgelig fremkaldte