KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

210 og Professorer, at S tudenterne ikke gjorde Arbejdet uden at faa det betalt, ligesom de havde faaet det ved det sidste Natmandslig i 1746. Saa m aatte Magistraten rykke ud med Pengene: 11 Rd. 2 $ til de 30 S tuden ­ ter foruden 1 Rd. til Fo rm anden , at betale af Politi­ k a s s e n 14). Im idlertid skete der en ret betydelig F o r a n d r i n g i F o r m e n f o r S t u d e n t e r n e s L i g b æ r i n g , da den nye Assistenskirkegaard uden for Nørreport aabnedes i 1760 og afløste de under Pesten i 1711 inden for Byens- Volde indrettede sm aa Assistenskirkegaarde, de saakaldte »Pestkirkegaarde«, hvori der efter 1760 ikke mere m aatte jordes noget Lig (se om disse Afsnittet »Smaafolkskirke- gaardene«). Der blev nu Tale om ganske andre Vej­ længder, og det blev langt mere alm indeligt at besørge Ligene med Vogn. Vel havde der allerede siden 1710 været Ligvogne i Byen, men mærkelig nok havde S tuden­ terne under Pesten 1711 foretrukket at bære i Stedet for at benytte sig af de Ligvogne, der blev stillede til deres Raadighed, og det v a r de bievne ved med, i alt Fald for de fattige Ligs Vedkommende, m edens Lig­ vognene mere og mere kom til Æ re b land t de vel­ havende*). *) Idet jeg henviser til O. Nielsen (VI S. 414), skal jeg med Hensyn til Tiden efter 1730 supplere, hvad der findes om L ig ­ v o g n e , med nogle faa Bemærkninger. Ligvogne omtales vel alle­ rede i Forordningen om Begravelser 7. Novbr. 1682, men det var dog først 1710 , at Kirkerne fik Privilegium paa at holde Ligvogne, Holmens, Reformert og Garnisons Kirker (Kbhvns. Diplm. VII S. 20, VIII S. 122, 125, 13 1, 132 og 143), og 19. Maj 17 10 gav Magistraten Skræder Johan Andreasen Privilegium paa at holde Ligvogne for Helligaands-, Nicolai- og Frelsers K irker; fra 19. Maj 1730 (Bevilling 19. Decbr. 1729) overførtes Privilegiet for 20 Aar paa Skræder Frantz Henrik Buch, mod at han ligesom Andreasen betalte 2 Slettedalere eller 8 $ for hvert Lig samt 25 Rd. aarlig til Frelsers Kirke; 30-