KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

209

m aatte faa et alvorligt T ilhold om for Frem tiden at ekspedere saadanne Lig uden at gøre Kvalm. Men P ro ­ fessorernes Svar, der først kom i Marts 1755, gik ud paa, at Stud. ikke kunde bebyrdes med uden Betaling at bære alle de Lig, som fik fri Jo rd , da Arbejdskarle, af­ takkede Soldater og deslige ikke hørte til Borgerskabet, de var kun pligtige til at bære dem, som havde haft Borgerskab, ikke havde været i noget Lav og ikke havde nydt Understøttelse af Konventhuset. Herpaa svarede Magistraten i Maj med en lang Skrivelse, hvori den bl. a. hævdede, at Ordet Borgerskab ikke skulde tages i den snævre Betydning, at det kun skulde være dem, der havde aflagt Borgered og drev en Næringsvej eller Haand- teririg ; derved forstodes alle, som hørte ind under den borgerlige Ju risd ik tion , enten] de saa havde Borgerskab eller ej, enten de saa var Arbejdsfolk eller fremmede Rejsende o. 1.; den eneste Indrømmelse, Magistraten kunde gøre Studenterne, paa hvis gode Hjælp man i øvrigt satte megen Pris, var, at de Soldater og Matroser, der døde inden seks Aar, efter at de v a r bievne aftak­ kede, for F rem tiden ikke skulde regnes til Borgerskabet og skulde blive baarne af Vægterne13). Samtidig, i Febr. 1755, var der en lille Historie med et uærligt Lig, der viste, at Magistraten havde ladet sin Taknemmelighedsgæld fra 1746 gaa i Glemme­ bogen — eller var det maaske Tak for sidst, da S tu­ denterne havde vist sig vrangvillige i Septbr. 1754, som det lige er fortalt? Det var en af Garnisonsskarpretter Chr. Fredr. Oswcilds Folk (Jacob Christensen), der var død, og som havde faaet fri Jo rd paa »Landgreven«, hvorfor Magistraten tilskrev Universitetet om at beordre S tudenterne til at møde paa Begravelsesdagen paa Man­ dens Bopæl i Rigensgade —, men om Penge var der ikke Tale. Studenterne vilde im idlertid ikke lade sig narre, og Dagen før Begravelsen kom der Bud Ira Rektor H. W eitem eyer: K ulturskildringer. 14