KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

198

ler ikke Vægterne og Fattigfogderne var glade ved Be­ stillingen, m en særlig havde Favnsæ tterne været ilde ved det, og de havde for det meste kun gjort det »med Allarm og Tvang« Da der nu atter i 1746 blev Tale om et saadan t Lig, satte de sidste sig for Alvor paa Bagbenene og trum fede igennem , at de for bestandig blev fritagne for dette i deres Øjne nedværdigende Ar­ bejde. Det var en N atm andskarls Kone hos Natmester og G arn isonsskarp retter N icolai P flug, der var død. Magi­ straten h a r vistnok haft paa Fornemm elsen, at der kunde ventes en Eksplosion, th i den henvendte sig først (27. Jun i) til Stadens Komm andan t, General Henrik Schöl­ ten, og anmodede ham om at sende 12 »ærlige« Slaver (o: paa ubestem t T id indsatte Fanger) til N atm andens Hus for mod en billig Betaling at bære Liget til Kirke- gaarden Landgreven i Borgergade, hvor der var tilstaaet det fri Jo rd . Men Magistraten fik Afslag; i alt Fald m aatte den nogle Dage efter gribe til det Middel at be­ ordre F avnsæ tternes F o rm and at møde med sine Folk T irsdag 2. Aug. Kl. 11 Form iddag til Begravelsen, ved hvilken ogsaa fire af Magistraten (to Borgmestre og to Raadmænd) mødte, som Skik var. Men det tildrog sig, Frauen over to Svende, Frydensberg og Heindorf, som med de øvrige Svende var tilsagte at bære Liget af den druknede Bogbinder Brandt, m en ikke m ødte. Frj'densberg havde forlangt skriftlig Ordre fra Magistraten om at møde, og da O ldermanden ikke kunde præstere en saadan, havde han sagt til de andre Svende, at de ikke behøvede at møde, m en at det kun var O lderm andens Kaprice. H eindorf havde nægtet sig hjemm e for Budet. O lderm anden forlangte dem begge straffede. O ldgesellen J. M. Schrøder vidnede, at Frydensberg havde søgt at faa Svendene til ikke at lystre Ordre og havde sagt, at det var ingen brav Svend, som vilde bære et saadant Lig, og han vilde ikke gøre det, om det saa skulde koste ham 100 Rd. De to Svende fik en Mulkt af 4 Rd. h ver, m en Frydensberg fik ekstra 4 Rd. for sin Opsætsighed (Rpr. 30. Okthr. 1758).