KrigenKoleraen

82 skulde det gaa mig nu, da de vidste, at jeg havde troet mig paa Vejen til Daarekisten? Det gik imidlertid over al Forventning. Muligt har de Intet faaet at vide om min Til­ stand, muligt har Hammerich holdt en lille Formaningstale — vist er det, at jeg blev mod­ taget som omIntet var hændet -—- ja, jeg syntes endog at mange af Pensionærerne, særligt de Ældre, behandlede mig med en Venlighed, som gjorde mig godt. Kun En var den samme gamle Tyran og Sjæleplager som forhen, og det var lange Nik. Hans flade, blegfede Ansigt havde ikke forandret sig; han havde endnu de samme smaa ond­ skabsfulde Øjne og den brede, vrængendeMund, hvormed han altid bed og snærrede ad mig. Det var ham øjensynligt en stor Glæde at jeg var vendt tilbage, og for at give denne Luft, sagde han strax ved Ankomsten følgende kær­ lige Ord: „Pas paa Flab, at du stikker af i rette Tid naar jeg kommer; thi hvergang jeg træffer dig, faar du en Lussing, der har du Nummer Et.“ Med disse Ord gav han mig saadan en, at jeg tumlede derved, og nu kendte jeg min Skæbne. Mindst fire Gange omDagen var jeg nødt til at træffe ham; hvorledes skulde jeg i Længden holde dette ud? Man væmmes ved at læse om Neroer og