KrigenKoleraen
2 1
virkelig udmærkede Skytter — det fik Kirke- gaardens Spurve at mærke. Men saa fik vi den forrykte Idé at skyde paa hverandre indbyr des, og det under de mest fortvivlede Forhold. Vi legede „amerikansk Duel“ . Lampen paa Sovesalen blev slukket, enhver tog Dækning bag sin Seng og i det letteste Nattoilette be gyndte nu en Kamp, hvor Ingen kunde se sin Modstander, men hvor man skød efter Instinkt ved den sagteste Lyd. Vi brugte ikke Pile, kun Kugler af Ler, men disse kunde slaa meget føleligt, især naar det ramte Haand eller Ansigt. Jeg havde lige rejst mig for at skyde, da jeg følte et Pusterør streife min Pande, og i det næste Nu havde jeg Kuglen i højre øje. Jeg mistede det vel ikke, men det blev svagt og jeg har Grund til at antage, at min senere, langvarige Øjensygdom kan føres tilbage til dette ulykkelige Skud. Men fraset disse vilde Lege frembød det Hammerichske Pensionat ikke mange Adspre delser. Tiden gik trægt og trangt som Viseren paa det gamle Bornholmeruhr, der stod paa Gangen. Af og til spillede vi en Holbergsk Ko medie, hvor de Store fik Rollerne og vi Smaa Lov til at pudse Lysene, eller der gaves et Skole bal, hvor de Store fik Damerne og vi Smaa Stolene at danse med. Intet Under derfor, at
Made with FlippingBook