KrigenKoleraen

18 Bombe skulde springe, gjorde jeg samme Ma­ nøvre, mest for at vise mine Kammerater, hvor indviet jeg var i Dækningskunstens Hemmelig­ heder. Som et lille Firben kravlede jeg nær­ mere og nærmere — nu gjaldt det blot at faa Hovedet saa meget op, at jeg kunde kigge ned mellem .Stenene. Da syntes jeg, at Jorden pludselig bølgede under mig. Et vældigt Lyn glimtede for mine øjne, et tordnende Brag fulgte efter og over mit Ansigt foer en bræn­ dende hed Lue, der i næste Øjeblik fulgtes af kvælende Krudtdamp. Bag ved mig hørte jeg høje Jammerskrig, men selv var jeg saa fortumlet af Angst, Ild og Røg, at jeg ikke ænsede, hvad der foregik omkring mig. Da jeg endelig kom paa Benene igen, saa jeg Brodtkorb danse en vild Indianerdans under høje Hyl, medens de Andre flokkedes omkring ham for at beundre et Saar han havde faaet i Hovedet. Han paastod, at en Sten havde ramt ham, men da han bukkede sig ned for at tage den op, var det Halvdelen af hans kunstigt ud- skaarne Mineprop, som Nemesis havde slynget ham i Hovedet. Vi Andre fejlede Intet, men efter den Tid tror jeg paa, at der for Drenge existerer en særegen frelsende Guddom, som maa være bleven forglemt i den græske Myto­ logi.