KrigenKoleraen

15 Heste. Naar „Herbstmanøvren“ kom, forvand­ ledes den øde Fælled som ved et Trylleslag. Hvide Telte rejstes, sorte Tønder pegede truende mod Himlen og blodrøde Signalflag angav de mest bekvemme Steder til at faa en Bombe i Maven. Saa kom endelig den store Dag, hvor „det borgerlige“ rykkede ud under Trommeslag og Hornmusik, fulgt af Hustruers og Døtres be­ undrende Blikke samt af Kage- og Æblekoner med topfyldte Kurve. Kanonerne rumlede tungt over de girende Broer, svingede ind paa Fælle­ den, og snart efter hylledes denne i hvidgraa Krudtskyer, medens Drønet lød fuldstændig som dem ved Marengo. Og nu var det ingen Spøg at være indenfor de stramtspændte Tove, der betegnede Skydepladsen. Man skød med Mu­ sketter paa firehundrede Alen og kastede Bom­ ber paa tusinde. Maalet var en , sort Tønde paa en høj Stang, og for os Drenge var det et imponerende Syn at se disse Borgerstandens Helte lunte Mortéren af og følge den hvæsende Bombes mægtige Buelinie, indtil den slog ned i det bløde Grønsvær, flængende det ud til alle Sider. For mig var det altid et lille Stykke af Dramaet 1807. Men, hvad vi Drenge mest lurede paa, var Krudtet. Næst Cigarer, var det den strengest