KrigenKoleraen
1 9 0
at Skolen meget godt kan vedblive, naar der blot tages de fornødne Forsigtighedsregler. Disse bestod i, at man forlængede Frikvar teret fra ti til femten Minutter, udluftede Klas serne og tjærede Posten. Den eneste Virkning jeg sporede heraf var Pletter paa min Trøje. I de kvalme, hede Sommerdage maatte jeg saa hver Dag traske fra Købmagergade til Christianshavn, og det var ingen Forlystelsestur. En Dag fandt jeg Knippelsbro spærret af Menne sker og troede, at Broen var oppe; men det var tværtimod et Læs Ligkister, som var nede, til stor Forskrækkelse for det forsamlede Publi kum. En anden Dag saae jeg for Enden af Brogade et Par syge Sjovere vride sig i Krampe trækninger paa Fortovet, og saaledes var der gjærne en eller anden Overraskelse paa min ellers saa rolige Skolevej. Naa vi saa endelig sad paa vore Skole bænke, gik Undervisningen trevent og tungt; thi Tankerne flagrede bort — Ingen vidste jo, naar Knokkelmanden vilde komme, og naar vi hørte Koralens Toner fra Kirkegaarden, eller Orgelets Brus over Ligkapellet, bleve Tankerne dobbelt alvorlige — det var et memento mori, vi ikke kunde lukke ørerne for. Uafladelig hørte vi Tale om Koleraen og dens forfærdelige Voldsomhed, uafladelig hørte
Made with FlippingBook