KrigenKoleraen

1 7 6

den Fare, han udsatte sig for ved at være druk­ ken hver evige Aften. Formaningen gjorde et dybt Indtryk paa Peer, som nogle Dage efter begyndte at se noget blegnæbet ud; men paa Faders Fore­ spørgsel svarede han blot: „Jeg er blevet et helt andet Menneske, Hr. Administrator! Nu drikker jeg ikke Andet end Mælk og Vand, bare Mælkevand, Hr. Administrator.“ Men denne pludselige Overgang kunde Peer ikke taale. Han fik Delirium, blev indlagt paa Hospitalet, og dér tog Koleraen ham. Under disse Omstændigheder mente'Fader, at vi burde forstærke vort Husapothek, og en smuk Sommeraften blev jeg sendt afsted for at gøre de nødvendige Indkøb hos min Onkel paa Løveapotheket. Her stod Folk i tætte Stimer foran Skranken, og bag denne saae jeg min Onkel selv expedere, Noget, han ellers aldrig gjorde Forsøg paa. Han lukkede Skranken op for mig med de Ord: „Naa — lever du endnu?“, og denne Ytring gjorde paa mig næsten lige saa knugende Virkning som hans bekj^mrede over- anstrengte Udseende. „Hvad vil I med det Jux? — Det hjælper dog Altsammen Intet,“ var hans Hilsen, da jeg gik. Udenfor laa Alt i Skumring. Der var næsten ikke et Menneske i hele Vimmelskaftet, men