KrigenKoleraen

som han havde faaet sendende fra Vardø. Op­ livet af denne nationale Ret, erklærede han pludseligt, at han vilde til Fjelds, og da der ikke var andre Tinder i Nærheden end Kirke­ spiret og Tagryggen, entrede han, trods vore Advarsler, ud ad et Kvistvindue og begyndte at klatre op ad Taget; men da nogle af de møre Tagsten brasede ned, lod han sig nøje med at ride overskrævs paa Kvisten og forsikre, at han derfra kunde se lige til Dragør. Folk paa Gaden begyndte at stirre op mod Huset, og lidt efter hørte vi hurtige Trin paa Trappen -— det var Kjøge og Hammerich, der kom farende. Den sidste var aldeles ude af sig selv, men nu begyndte der en højst pudsig Parlamentering. Brodtkorb erklærede, at han ikke vilde komme ned, med mindre han slap for Prygl, og Enden blev da, at man stak et Tov op til ham. Med dette om Livet begyndte han sin langt farligere Nedstigning; men næppe havde han Hovedet indenfor Vinduet, før han fik en saa vældig Lussing, at han dumpede ind paa Loftet, hvor han dansede rundt som en Bjørn i Line, hylende over, at Forliget var brudt. En meget god Lejlighed til Drukning afgav vore Svømmeøvelser, men der druknede dog kun En, og han hørte ikke til Skolen. Vor Svømmeflaade laa fortøjet paa Holms Plads