KrigenKoleraen
1 6 8
med Fattiglemmer, gamle Enker, Arbejdsmænd og Matroser, hvorimod man kan lede længe inden man træffer en Justits- endsige en Etats- raad. Ja, selv Studenter og „deslige Folk af Stand“ findes meget sparsomt opførte, medens der gik ikke faa Spækhøkere og Værtshusfolk i Løbet, fordi disse i Reglen boede i Datidens mørke og sumpede Kælderlejligheder. Værst gik det dog ud over dem, som plejede de Syge, eller havde med Hospitalerne at gøre. Her bortreves særligt Vaage- og Vaskekoner, men heller ikke Lægerne forskaanedes, og Grun den hertil maa vel søges ikke alene i Smitte, men ogsaa i Overanstrengelse, thi mange af dem kom ikke af Klæderne flere Dage i Træk. Foruden den besværlige Hospitalstjeneste an vendtes en stor Del, især af de yngre Læger, til Visitation af mistænkelige Huse og ved de talrige Anmeldelsesbureauer. Da Pesten rasede i København 1711, ansaae de danske Læger det for haabløst at bekæmpe en Sygdom, mod hvilken man ikke kendte noget Middel. De forlod derfor massevis Byen, og overlod dens Indbyggere til Kvaksalvere og Bart- skærere, der bortreves saa hurtigt, at man midt under Epidemien maatte forskrive nye fra Tysk land. I Modsætning hertil maa man sige, at den kjøbenhavnske Lægestand i 1853 viste et
Made with FlippingBook