KrigenKoleraen

1 6 7

Berlin en Dødelighed af 0 ,9 pCt., og selv Rom naaede i 1839 kun til 3 ,14 pCt. Ret mærkeligt er det, at de tre skandinaviske Hovedstæder staar højst med Hensyn til Dødeligheden, thi i Stock­ holm døde 1834 mellem 4 å 5 pCt., og i Chri­ stiania var Dødeligheden omtrent lig med Kjø­ benhavns. Da Juli kom med sin lumre Sommerhede, tog Epidemien først rigtig Fart, og henved 15,000 Indbyggere flygtede over Hals og Hoved, og bredte derved Smitten ud over hele Landet, lige fra Bornholm til Skagen. Det var især de side og lavt beliggende Byer, som det gik ud over, og blandt disse medtoges Aalborg, Korsør og Nykøbing paa Falster værst. Ret mærkeligt er det, at end ikke det fattige Skagen blev for- skaanet for Sygdommen, som udbrød her om­ trent paa samme Tid, som den forlod Kjøben- havn, nemlig den 6 te Oktober. Trods sine Klit­ ter, sit Marehalm og sin haardføre Befolkning, rasede Epidemien til den 30te December, og først paa denne Dag blev Danmark befriet for den asiatiske Landeplage, som den Sommer krævede 6 ,6 8 8 Ofre af 10,598 Syge. Naar man gennemløber den af Krigssekretær C. W. Lange udgivne Dødsifortegnelse, opdager man hurtig hvilken forfærdelig Proletariatsygdom Koleraen er. Side op og Side ned vrimler det