KrigenKoleraen

1 4 5

en skammelig Ondskab af Goldschmidt. At Byen laa som et viljeløst Offer for Asiens for­ færdeligste Sygdom, anede de færreste. Med ægte kjøbenhavnsk Galgenhumor gjorde man sig lystig over den indtrængende Fjende, og paa Sangerindeknejperne sang man:

„Ja Herrerne især de er Saa møiet store Helte; Men under Vesten hver dog bæ’er Et uldent Mavebælte.“

Paa lignende Maade havde man haanet de Engelskes Bomber, inden de slog os om Ørene i 1807; thi Kjøbenhavn har altid været en vittig By! Men som den laa dér i 1853, beskinnet af Junisolens glødende Straaler, var den i sanitær Henseende ret ussel, en kalket Grav, bestemt til at modtage Tusinder af Lig inden Høstløvet falmede. Naar man kjender vor Tids Kjøbenhavn, med dets asfalterede Gader, underjordiske Kloa­ ker og rene Kildevandsforsyning, gør det et underligt Indtryk at se, hvorledes Kjøbenhavn tog sig ud i en Periode, der endnu ikke er halvhundrede Aar fjernet fra vor. Lige indtil 1848 var Kjøbenhavn, trods dens Hovedstadstitel, dog kun Danmarks største Pro­ vinsby, lidende af alle de Mangler, der klæbe V. Bergsee: Krigen og Koleraen. 10