KrigenKoleraen

1 4 1

en lav Sofa, hvori der sad en mørkhaaret Mand i graa Slaabrok, ivrig beskæftiget med at stoppe en lang Pibe. Han afbrød ikke sit Arbejde, men stirrede hvast paa mig over Brillerne og spurgte barsk: „Hvad vil De?“ Alt mit Mod forsvandt ved denne korte Til­ tale, og jeg mægtede kun at fremstamme en frygtsom Ytring om, at jeg havde fundet en meget sjælden Bille. „Hvilken?“ spurgte Schiødte, idet han tændte sin Pibe og omgav sig med nogle vældige Røgskyer. „Chlænius Sulcicollis“. Schiødte udstødte en ejendommelig plaffende Lyd mellem Tæn­ derne og spurgte: „Hvoraf veed De det?“ „Jeg har bestemt den efter Deres „Danmarks Eleutherata“.“ „Man kan ogsaa bestemme fejl,“ bemærkede Schiødte. „Men jeg har ikke bestemt den fejl,“ sva­ rede jeg med Overbevisningens Sikkerhed. Uden at svare snappede han Samleræsken ud af min Haand, aabnede den og pustede en vældig Tobakssky ned i den. Derpaa gik han hen til Reolen, tog sit Værk ned og gjorde en kort Notits i det. Derpaa vendte han sig mod mig og sagde: „De ser ganske godt! Hvad hedder De?“ Jeg maatte nu give Schiødte Oplysninger om alt, hvad der vedrørte mig, men da jeg til