KrigenKoleraen
4
Sorø Akademi, og Alphonse Aggerup hørte ogsaa til denne Gruppe. Endelig havde det kgl. Theater sendt os Gotlob Stage, og Usserød Klædefabrik Philip Weilbach, men begge disse maatte, ligesom jeg, „hønse“ til „de Store“ . En egen Gruppe dannede Vestindianerne, som udgjorde en Femtedel af det samlede Pen sionat. De fleste af dem vare „Realister“ , og enkelte, særlig Woods, nogle underlige halv- civiliserede Krabater. Saaledes kunde Finlay aldrig lukke en Dør op uden først at skære nogle forskrækkelige Ansigter og krumme Fing rene som var det Fuglekløer, og Woods bandede som en Tyrk, naar han bankede os som Negre. De vare Alle stærke i Ord, lidenskabelige i Handling, men svage i at skændes paa Dansk; thi om det hed Hornsko eller Skohorn, Husblæk eller Blækhus, kom det ikke saa nøje an paa. Med Undtagelse af Woods var det flinke, for nøjelige Drenge med udpræget sydlandsk Natur. Jeg mindes med Glæde Astley de Bretton, Da- nielsen, Finley og den smukke, elskværdige de Nully. Disse Draaber tropisk Blod gav til visse Tider vort Samliv et ejendommeligt Præg. Naar de store Vestindiefarere kom hjem, var det sande Festdage, hvor vi svælgede i Sukkerkager, Ko kosnødder, Guavagelé og Johannesbrød som
Made with FlippingBook